Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

Forfatter: Dr. S. Engelsted

År: 1910

Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 224

UDK: 614 3, 6144, 65

Never give up

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
62 beskyde paa nærmere Hold og med Kardætsker, saavel i Fronten som fra Siderne, og Angrebet kunde understøttes ved Landgang af Soldaterne. Men det er meget lettere at være bagklog end forklog. Kaptain Falkenberg var vel skikket til at være Kom- mandant i Eckernførde under de daværende Forhold. Han arbeidede godt sammen med Marinen, satte Liv i Folkene ved at muntre Fjenden ved hyppige Udfald, og han ind- skærpede paa en forstaaelig Maade de slesvigholstenske Embedsmænd, at det var deres Pligt at være loyale. I en Middag, som vi lod anrette i Anledning af Kongens Fød- selsdag, 6. Oktober, deltog Embedsmændene, efter Indbydelse, og tømte pænt deres Glas «for Kongen og Fædrelandet». Efter at Stormen mod Frederikstad var afslaaet af Helgesen med saa god Virkning, at General Willisen maatte fortrække, dog ikke uden at udsende en blomstrende Armee- befaling: «Dagene ved Frederikstad har ikke været heldige, men de er blevne Hædersdage for vor Armee» o. s. v., kunde den danske Hær holde Stillingen ved Dannevirke og Sønderjylland var generobret. I Oktober blev vor Afdeling Kanonbaade beordret til at gaa ind i Slien, med Station ved Byen Slesvig. Vi fik derved Leilighed til at besøge den store Leir langs Forsvars- linien, store og lille Dannevirke. Troppernes Humør var fortrinligt, og det blev holdt oppe ved god Forpleining og ved Arbeider paa Skandserne. Da Kulden allerede begyndte at føles, søgte jeg Kvarter i Land og fik en rigtig god Stue hos en Købmand. Men ak! hvor længe var Adam i Paradis! Jeg var netop bleven varm i den gode Seng og glædede mig over dens Behagelighed fremfor den fugtige Køie, da der blev dundret paa Døren af min Oppasser, som hæsblæsende forkyndte, at jeg skulde tørne ud, da Kanon- baadene tidlig om Morgenen skulde bugseres til Femern.