Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

74 Teori, som dengang var raadende, at Cholera ikke var en smitsom Sygdom. Denne Teori skyldtes det, at Hospi- talets Porte blev aabnede paa vid Gab for Cholera- syge fra Byen, inden nogen af dets Beboere var blev en angreb en. Ogsaa med Hensyn hertil administrerede Herforth i god Tro, og han kunde saa meget mindre have Øie for Faren derved, som Karantænebestemmelsen for Cholera var bleyen ophævet Aaret i Forvejen, ved Lov 10. Marts 1852, saa at han ogsaa derved maatte blive bestyrket i Rigtigheden af sin Opfattelse og Forsvarligheden af sin Handlemaade, med Hensyn til sin praktiske Virksomhed, som Leder af Bekæmpelse af Cholera. Da Cholera udbrød, omfattede Almindeligt Hospital en medicinsk og en chirurgisk Sygeafdeling, med tilsammen 400 Senge, og en Lemmeafdeling med 1200 Medlemmer (Lemmer) af begge Køn og alle Aldere, dog mest Fruentimmer (818 Fruentimmer mod 382 Mandfolk). Da Hospitalet blev angrebet, blev saa mange Patienter som muligt udskrevne af Sygeafdelingerne, og det blev indrømmet dem af Lemmerne, som ønskede det, at forlade Stiftelsen; af denne Tilladelse benyttede 24 sig. Dette gjorde imidlertid ingen virkelig Forskel i Belægningen, da der samtidig blev indført en Del af Ladegaardens Beboere, til forskelligt Arbeide i Hospitalet, tildels ved Sygepleien. Beboerne af Lemmeafdelingen var fordelte i følgende Bygninger1): 1. Den egentlige Hovedbygning mod Amaliegade, 305 Fod lang, 45 Fod dyb og inddelt i 31 Fag, med 2 Indkørsels- porte hver paa 3 Fag. Foruden Kælder og Mansardetage havde Bygningen 3 Etager. Den største Del af denne Bygning blev benyttet til chirurgisk og medicinsk Sygeafdeling, og *) Wendt, Almindeligt Hospital. 1833. Almindeligt Hospitals T,emmeafdeling under Choleraepidemien 1853, en hygieinisk Skizze af S. Bngelsted. (Bibliotek for Læger 1854).