Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

8o men fra en stor Ovn. Paa samme Side af Bygningen, tæt op til denne, fandtes en stor Bygning med meget primitive Klosetter og en stor Skarnkasse. Ved Køkkenbygningens sydvestre Side var en lille Gaard med Klosetter, Svinetønder og nogle Gruber med forskelligt stinkende Affald. Som Reserve var desuden ved hver Ende af Bygningen opført 2 smaa Pavilloner, som foreløbigt var ubenyttede, men under Epidemien blev anvendte til deri at samle Bunker af Låg af de hver Dag døde. Et saadant Etablissement, bestaaende af et Hospital paa 400 Senge og en Lemmestiftelse paa 1200 Senge, sammen- pakkede paa en forholdsvis lille og uren Grund og med urenlige Omgivelser, maatte være meget farligt under en Epidemi, og Ansvaret for, paa dette Grundlag, at skulle formindske de uundgaaelige Ulykker saa meget som muligt, var ikke let eller behageligt; dog lettedes Byrden noget ved, at den Frygt for Smitte fra Sygdommen og fra dem, som var angrebne deraf, den Gang ikke blev forøget ved Dagspressens Udtalelser, saaledes som senere f. Ex. ved Tuberkulosens Bekæmpelse. Efter Tidens Anskuelser næredes ingen Betænkelighed ved at indlægge Patienter, angrebne af Cholera i Hospitaler, uden fuldstændigt at rømme disse. Derfor betænkte Fattigdirektionen sig heller ikke paa at beordre, at Cholera- patienter fra Byen skulde modtages i Almindeligt Hospital, uagtet dette var overfyldt og endnu ikke var blevet angre- bet af Sygdommen. Til Cliolerabehandling blev valgt en af Etagerne i Duntzfeldts Gaard, medens samtidig Etagerne, saavel nedenunder, som ovenover vedblev at være overfyldte og havde fælles Trappe. Paa en ærbødig, først skriftlig saa mundtlig, Henstilling til Direktionen mod denne efter min Mening farlige Foranstaltning, samtidig med Anmodning