Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

87 Lægepersonalet ved Hospitalets medicinske Sygeafdeling og Lemmeafdelingen tilsammen var 4 Kandidater, men ingen Reservelæge, da jeg maatte fungere baade som Overlæge og Reservelæge. Uagtet Forholdene var særegne i flere Henseender, lykkedes det os nogenlunde at undgaa væsentlige Afvigelser fra Hospitalets sædvanlige Forretningsgang. Der blev saavel i den medicinske Afdeling, som i Lemmeafdelingen gjort regelmæssig Stuegang, Morgen og Aften, og Kandi- daterne havde regelmæssig Vagttjeneste. Saavel efter Morgen- som Aftenstuegangen samledes vi til fælles Maaltid. Saa længe det var muligt, blev foretaget Sektion af de Døde, men da Dødsfaldenes Antal tiltog, blev dette uoverkommeligt og maatte indskrænkes til dem, der var døde efter længere Sengeleie (Choleratyphoid) eller med Komplikationer. Ved denne rolige og regelmæssige Arbeidsmaade og ved vort faste Samliv lykkedes det at holde Kræfter og Humør godt oppe, hvilket var af stor Vigtighed, da vi ikke kunde vide for hvor lang Tid der vilde fordres Arbeide af os, og Byen ikke var saa stærkt forsynet med Læger, at vi let kunde faa Forstærkning, dersom nogen af os bukkede under. En Dag, da jeg var gaaet ud i Byen, mødte jeg min gode Ven Emil Hornemann, som opfordrede mig til at skynde mig ud til de smaa Huse ved Langebro, hvor en af vore Kandidater, Slesvigeren Ohlfsen Bagge, som havde deltaget i Stuegangen med os andre om Morgenen, laa hos sine Forældre, haardt angreben af Cholera. Han døde kort efter at jeg var kommen indenfor Døren. Dette var et haardt Slag for os alle, som holdt meget af ham; da jeg- kom tilbage til Hospitalet, fandt jeg de 3 andre Kandidater i Porten. De to af dem var livsglade Kjøbenhavnere og tilbøjelige til at lade staa til uden megen Betænkelighed; de blev blege og tause da jeg meddelte Dødsfaldet. Den tredie, som havde et mere sensibelt Nervesystem og senere blev Overlæge i en Sind- sygeanstalt, gik fra Koncepterne og fik et Anfald af Graad