Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

97 tilsyneladende derved kan opnaaes foreløbige Besparelser, især ved Udsættelse af nødvendige Reformer. Men da Be- skyttelse og Forsvar mod Sygdom ogsaa maa være beregnet paa Nødvendighed af Initiativ og Handling, vil en dilettant- agtig eller rutinemæssig Ledelse af Sundhedsvæsenet, af og til kunne blive en Udgift og Ulykke for Befolkningen, ved famlende og derfor i Regelen altfor kostbare og unyttige Bestræbelser for at udrette noget. En for hele Folket saa vigtig Sag, som Overledelsen af Sundhedsvæsenet er, bør ikke overlades Mænd, hvis Fordannelse, Kundskaber, Erfa- ring og hele Udvikling, saavelsom deres mange andre For- retninger og deres hele Tankegang, ikke stemmer med For- staaelse af Betydningen af sanitære Spørgsmaal. Ledelse af Sundhedsvæsenet kan kun udføres paalideligt og forsvarligt af Mænd, som liar anvendt hele Livet til at samle Kund- skaber og Erfaringer i dertil hørende Forhold og saa at sige aldrig har dem ude af Tankerne. Den Mangel paa kyndig Sygepleie, som vi følte saa stærkt under Choleraepidemien 1853, er nu afhjulpet. For- uden hvad der i saa Henseende er udrettet af Hospitalernes Bestyrelser og af Kommunerne og private Foreninger, maa fremhæves Foreningen «Røde Kors», som blev dannet 1875, efter Mønster af lignende Foreninger i Udlandet. Mine Erfaringer fra Choleraepidemien, saavel som hvad jeg havde oplevet under Krigsforhold, ledede mig til i Mødet, som var sammenkaldt for at diskutere Dannelsen af en Røde Kors- Forening, indtrængende at anbefale, at Virksomheden af en saadan Forening i vort Land burde begynde med at afhjælpe den store Trang til rationel Sygepleie, ved Uddannelse af Sygepleiersker, som under fredelige Forhold kunde holdes i Øvelse ved privat Sygepleie, og under Krigsforhold kunde gøre Tjeneste i militære Hospitaler. Den Virksomhed, de af Røde Kors uddannede Sygepleiersker i mange Aar har 7