Om Elektrisk Belysning

106 ' Den hidtil omhandlede elektriske Belysning vil imidlertid kun med Fordeel kunne anvendes i for- holclsviis store Lokaler, medens den ikke er hensigts- mæssig, naar.det gjælder om at belyse almindelige Beboelsesleiligheder eller større Lokaler, som ere af- cleelte i en Mængde mindre Rum. Der har dog alle- rede i længere Tid været arbeidet meget paa at til- veiebringe en elektrisk Belysning, særlig skikket til dette Brag, dg man har navnlig stræbt at opnaae dette enten ved Anvendelse af Geisslerske Rør, eller ved at lade den elektriske Strøm bringe smaa Kulstænger til åt gløde; for ikke at fortæres for hurtigt, anbringes disse, i et saavidt muligt lufttomt Rum. Det Lys, som kan tilveiebringes ved de Geisslerske Rør, er dog saa svagt, at det i al Fa]cl hidtil ikke er lykkedes at gjøre det praktisk anvendeligt, uagtet der har været anstillet mange Forsøg dermed i Bjergværker og Krudtfabrikker. Af Lamper, indrettede til at frembringe Lyset ved Glødning af en Kulstang, har man forskjellige; allerede i 1845 fik en Englænder King Patent paa en saadari Lampe. Det var et Barometerrør, i hvis udvidede Deel den lille Kulstang var anbragt mellem to Metalstænger, af hvilke den ene gik ned i Qviksølvet, medens den anden førtes lufttæt ud gjennem Glasset foroven. Til denne Stang fæstes den ene Poltraad, medens den anden føres ned i Qviksølvet; saalænge Strømmen gaaer igjennem Apparatet, vil Kulstangen da holdes glødende. Der blev senere givet Patent paa Lamper af denne Art i Amerika, Frankrig og England, men uden at det lykkedes at opnaae praktisk brugbare Resultater ved nogen af dem, saa at Sagen næsten var gaaet i Glemme,- da den i 1873 dukkede op igjen i Rusland, idet en