Om Elektrisk Belysning
Forfatter: V. Edsberg
År: 1879
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F.Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000035
Med 28 træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106 '
Den hidtil omhandlede elektriske Belysning vil
imidlertid kun med Fordeel kunne anvendes i for-
holclsviis store Lokaler, medens den ikke er hensigts-
mæssig, naar.det gjælder om at belyse almindelige
Beboelsesleiligheder eller større Lokaler, som ere af-
cleelte i en Mængde mindre Rum. Der har dog alle-
rede i længere Tid været arbeidet meget paa at til-
veiebringe en elektrisk Belysning, særlig skikket til
dette Brag, dg man har navnlig stræbt at opnaae dette
enten ved Anvendelse af Geisslerske Rør, eller ved at
lade den elektriske Strøm bringe smaa Kulstænger til
åt gløde; for ikke at fortæres for hurtigt, anbringes disse,
i et saavidt muligt lufttomt Rum.
Det Lys, som kan tilveiebringes ved de Geisslerske
Rør, er dog saa svagt, at det i al Fa]cl hidtil ikke er
lykkedes at gjøre det praktisk anvendeligt, uagtet der
har været anstillet mange Forsøg dermed i Bjergværker
og Krudtfabrikker.
Af Lamper, indrettede til at frembringe Lyset ved
Glødning af en Kulstang, har man forskjellige; allerede
i 1845 fik en Englænder King Patent paa en saadari
Lampe. Det var et Barometerrør, i hvis udvidede Deel
den lille Kulstang var anbragt mellem to Metalstænger,
af hvilke den ene gik ned i Qviksølvet, medens den
anden førtes lufttæt ud gjennem Glasset foroven. Til
denne Stang fæstes den ene Poltraad, medens den anden
føres ned i Qviksølvet; saalænge Strømmen gaaer
igjennem Apparatet, vil Kulstangen da holdes glødende.
Der blev senere givet Patent paa Lamper af denne
Art i Amerika, Frankrig og England, men uden at det
lykkedes at opnaae praktisk brugbare Resultater ved
nogen af dem, saa at Sagen næsten var gaaet i Glemme,-
da den i 1873 dukkede op igjen i Rusland, idet en