Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

85 der finder Sted mellem den depenserede øg den effective, samt mellem den disponible og consumerede Actionsmængde. Bliver Modtagelsesorganets Hastighed større, da bliver i de fleste Tilfælde den effective Actionsmængde mindre; medens derimod de passive Resistencer og Nyttelasten consumers en sisrre og større Actionsmængde, indtil endelig begge Summer blive lige, saa at den levende Kraft ikke voxer; men Mastinen consumerer bestandigt den effective Attiønsmcengde. Denne Gang af Maskinerne kaldes deres stadige Gang; jeg kjender intet Ord til at oversætte det tydske Beharrungszustande anderledes. 140. Det fortjener maaffee at bemærkes, at ffjondt de fleste Mastiner virkelig inden en særdeles kort Tid, der sjeldent er nogle Minuter, antage en saa stadig Gang, at den uden mærkelig Fejl kan antages for fuldkommen stadig, saa kunne vi i Ordets strængeste Forstand dog ikke sige, at Maskinen paa denne Maade kan komme i en jevn Bevægelse. dv /'dv Kalde vi Overvægten eller Accelerationen , saa bliver f —J i eller ver at foretage en partiel Integration T = y 1)1 A = °' tunn 1 blive oo, eller altsaa Bevægelsen aldrig jevn. Ville vi derimod see, hvad Tid der forlober fra den Tid, da Mastinen havde en Hastighed V, til den faner en Hastighed V., da bliver T =f dier en altid -ndelig Swrr-lse, hvor stor end Differencen mellem Vt og V,2 er. n p _ Skjsndt Leddet (v2 — v;) just ikke kan sættes — (v2 —v„)^ —; da Legnet ^betyder Summen af de forstjellrge Deles Masse og Hastigheds Qvadrat, saa kan dog isiedetfor dette Udtryk tænkes en Masse M og en Hastighed Vo og en anden VjZ der er faa- ledes, at M (V;—V;) == (y — <). Ö Sættes V =0, eller betragtes Actionsmængderne fra det DMik, da Maskinen gik over fra Hvile til Bevægelse, saa bliver altsaa S(m, + 2;/TdS,p) — JRtlSw — SP(Q)d SLO) > - M Saafremt man altsaa kjender Værdien af de Attionsmængder, der have havt Indflydelse