Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

virke saaledes, uden paa een i andre Henseender saa ufordeelagtig Maade, at den ikke bilde vcrre at foretrække for den, hvor de virke alternerende. Som saadanne kunne vi som Exempler anfsre Dampmasskner, Vandsojlemastiner, Stampevcrrker, Rambukke o. s. b. I saadanne Tilfælde er man da nodsaget til at indrette Arbejdsorganet intermitterende; ja der kan endog gives Tilfælde, da man er nødsaget til at indrette Arbejdsorganer, der virke med Stod. Men selv i disse Tilfælde bor man see til at gjore den skadelige Indflydelse saa ringe som muligt. Man maa da forst undersøge, om Arbejdsorganet, hvis Modtagelses- organet nodvendigviis maa være intermitterende, ikke ogsaa kan uden roterende Stykker virke saaledes paa en fordeelagtig Maade, eller omvendt. I dette Tilfælde kan man da bringe Bevægeren til at virke paa en ligesaa fordeelagtig Maade, som hvis den virkede constant. Vi have Exempel paa dette i Dampmaskiner, der drive Pomper etter Cylinderblæsebcelge. Lader dette sig ikke gjore, da bor man i det mindste indskrænke sig til at lade saa faa Organer som muligt virke alternerende. Hvis det da er Bevægeren, da maa man saasnart som muligt forandre denne Bevægelse til jevn ved dertil flikkede Organer, og siden forplante Bevægelserne videre ved andre roterende, og omvendt, hvis det er Arbejdsorganet, da saa sildigt som muligt transformere den. Heraf indsees da og Hensigtsmæssigheden af at regm lere saa nær ved Modtagelses- eller Arbejdsorganet som muligt, hvis det enten er Bevcegeren eller Modstanden, der virke uregelmæssigt. Kau man umiddelbart regulere Indvirkningen af Bevægeren, hvilket, fom siden skal vises, oste kan flee ved visse Regulatorer, der ville blive omtalte udførligt, eller ved en passendeJndretning af Modtagelses- eller Arbejdsorganet, da er dette fordeelagtigst; men lader dette sig ikke gjore fyldesigjsrende, da bør Svinghjul og andre lignende Organer anvendes saa nær ved detOrgan, hvis Uregelmæssighed stal reguleres, som muligt, og hvis baade Bevæger og Modstande kunne have Uregelmæssigheder, da bor ved begge anbringes Regulatorer, for at Mellemleddenes Gang kan være saa hensigtsmæssigt som muligt. At forandre en jevn Bevægelse til ujevn, for siden igjen at forandre den til jevn, er en Fejl i ethvert Maffinerie, som bor overalt, hvor det er muligt, nndgaaes, og som næsten altid kan undgaaes. Er en Maskine færdig, og tillade Omstændighederne ikke at forandre den, da gives naturligviis intet andet Middel til at regulere den, end at regulere Virkningen af Bevæger og Nyttelast. At regulere en Maskines Gang ved Hjælp af skade- lige Nesistentser lader sig vel ofte g-sre, men kun særegne Omstændigheder kunne anbefale dette, saasom, hvis en jevn Gang er Hovedsagen, for hvis Skyld andre Hensyn maae tilsidesættes, saaledes som ved Uhrværker. I Læren om de enkelte Maskinorganer vil dette Udførligere blive bust. At regulere ved en forøget Jnertie er næsten det sædvanligste Middel; men undertiden kan der dog sporges, om dette er fordeelagtigt? eller om ikke den foregede