Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

126 hvilket Gaflen er forenet med Vognen. Dette Stykke har en Bevægelighed i vertical TvErretning, saaledes at Gaflen kan dreje sig heelt derom; -ved fiirhjnlede Vogne har man endog i vertical Længderetning givet Gaflen Bevægelighed. 200. Ved Bespcending med flere Heste er saaledes ved tohjulede Vogne det Sædvanligste at lade Hestene gaae en filet. Gaffelhesten gaaer da i Gaflen; de andre Heste kan man lade alle trække ved to Kjeder eller Toug, til hvilke deres Skagler ber fæstes bed Ringe, det ere anbragte i Kjeden etter Touget og Kryds der gaae igjennem. For at holde Kjeden oppe naar Hestene gaae tilbage og den altsaa ikke længere er stram, anbringer man scedvanligst Remme fra Rumperemmen, der danne en Lykke, gjennem hvilke Touget passerer. 201. Ved fiirhjnlede Vogne er Bespcendingen en filet mindre hyppig. Ved to Heste ere det Almindelige, overalt hvor ikke Vejenes ringe Bredde, saaledes som i Hnulveje i Bjergegne, noder til at anvende Bespændingen en filet, at lade begge Heste trække jevnsides. I dette Tilfælde ere da Svinglerne for hver Hest gjorte faste til den saakaldte Hammel. Ved Arbejdsvogne er det i de allerfleste Tilfælde hensigtsmæsstgst at lade denne være bevægelig om en Tap paa dens Midte, og at lade den have flere Huller, saaledes at man kan efter Behag forandre den tik en mere eller mindre ulige- armet Vægtstang. Det er da lettere for Kudsken at passe paa, at ikke den ene Hest trækker betydeligt mere end den anden, og at indrette Trækket saaledes, at selv om He- stene have ulige Styrke, og altsaa bor udøve ulige Trcek, Resultanten dog gaaer i Ret- ningen af Vognens Axe. 202. Ved Anvendelsen af 3 Heste for en fiirhjnlet Vogn kan man enten, hvis Vognens Beskaffenhed tillader det, lade alle 3 Hefte gaae jevnsides, eller og den ene foran midt for Stangen. I forste Tilfælde bor da Hamlen være saaledes ind- rettet, nt Resultaten af alle tre Hestes Træk gaaer igjennem Vognens Axe, og ikke, fom hyppigt er Tilfældet, saaledes, at Resultaten af Trækkene gaaer paa den ene Side. Der kan siges mod denne Bespcendingsmaade, at hvis Vejen ikke er heel |evn, da ville i Almindelighed alle tre Heste gaae Ubeqvemt, og at Midterhesten bliver særdeles let varm. Ved den anden Bespcendingsmaade maa den forreste Hest ved et enkelt Forskjcer bringes til at trække i Stangen eller og i en Kjede, der gaaer langs under Vognstangen hen til Vognen; er Vejen ikke meget jevn, vil Forhesten kun komme til qt gaae ubeqvemt. 203. Anvendes 4 Heste for en fiirhjnlet Vogn, da kan man enten lade to træffe ved Stangen og to foran i et til Stangen fastgjort Forskjær, eller og alle fire