Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

125 198. Anvender man for en tohjulet Vogn kun een Hest, da er Gaflen saa tit sige uundgaaelrg. Den maa i dette Tilfælde være ubevægelig med Hensyn til Vognen ikke blot i horizontal Retning, for at kunne dreje den, men den maa og være det i vertical Længderetning, fov at Hesten kan, naar det gaaer ned ad Bakke, bære det af Lasten, der kommer ud over Apen, og, naar det gaaer op ad Bakke, hindre Karren fra at vippe bag over. Anvendes flere, da er vel det sædvanlige, at man lader dem gaae foran hverandre i Ncekke; men det er ikke nødvendigt, da Stangen gjerne kan være an- bragt mellem to Heste, faaledes at den kan udrette det samme søm Gaflen. Vespcendinr gen en filet har den Mangel, at Gaffelhesten, naar Trcekket steer om et Hjørne, saa- godt som alene waae trække hele Læsset. Gaflen selv har deels den Mangel, at den idelig puffer og støder Hesten i Siden, deels at det er saa vanffeligt fov Hesten at rejse sig under den, hvis den flulde styrte, og at Gaflen saa let brækker i dette Tilfælde, samt endelig, at naar Vognen vælter, da kommer Hesten saa let til Skade eller faaer i det Mindste et føleligt Slag. Ved en fiirhjulet Eenspænder er Gaflen vel ikke strængt taget nødvendig, da man kun behøver Styring i Horizontalretmng, og altsaa gjerne, som det og steer i flere Egne af Tydflland, kan anvende en almindelig Stang, eller bedre og en Vinkelstang, saaledes at Hesten dog trækker i Midten; men alligevel er dog Gaflen maaffee at foretrække; den behover da ikke at være stiv uden i Horizontalindretningen. Ved to eller flere Heste ved firehjulede Vogne er Gaflen aldeles ikke nødvendig, fljondt man har brugt Den.' 199, Anvendes Gaffel, da bør den være saaledes indrettet, at den saalidet fom muelkgt generer Hesten. For at give Hesten saa fri en Gang som mneligt, har man bojet den saaledes, at Hesten har rigelig Plads bagtil, og for at Stødene ikke ffnlle blive saa voldsomme, har man deels gjort Gaffelsiængerne noget elastiske, deels ladet dem siaae saavidt fra hverandre, at man ved Remme vel binder Hesten til Gaflen, saa- ledes at denne hverken kan gaae op eller ned eller til Siderne; men ikke umiddelbart stede ham; deels ladet Stængerne være en Deel længere end ellers er nødvendigt, saale- des at Hesten t det mindste ikke kan faa Stød af Enden af Stængerne, faaledes fom i Almindelighed bruges i England, deels i Tilfælde, at man bruger Stavtsj, gjort Sterna gerne saaledes fast til Kumterne, at de kun have ganffe lidet Spillerum, og altsaa ikkun kunne give svage Stod. Dette er i Almindelighed Brug ved alle russiske Enspændere. For dt give Gaffelen al den Bevægelighed, fom den efter sin Bestemmelse kan have, har man i England brugt at lade Gaflelsiceugerne ved tohjulede Vogne ligesom ved fiirr hjulede forene sig ved et Tværstykke, paa hvis Midte igjen er eet Stykke, ved HMp af