Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

124 komme til at gnave. Det Stykke af Skaglen, der ligger aldeles bag ved Hesten, gjsres varigst af Kjettinger, især hvis Skaglerne ere saa lange, at de undertiden kunne komme til at flæbe paa Gulvet. Man har og istedetfor Skagler brngt Stænger; men det for- tjener neppe Anbefaling. Gordon *) har foreflaaet at gjore Skagler i to Stykker, der ere forbundne med en contraelasiksk Fjeder, hvilket selv ved Arbejdstøjer kunne fortjene Anbefaling. Skagler bør altid, selv ved Hestegange, være befæstede til en Svingel, der er bevægelig om em Ring paa Midten, saa at den Indretning, der hyppigt træffes ved Hestegange, at lade Skaglerne vcere gjorte faste til Bommen umiddelbart, bor forkastes. Det mindste Hesten kommer ud af Volten, trækker sig ellers Selerne noget, hvilket langt lettere gjsr Hesten øm. Svinglerne bor aldrig være under 2| Fod lange, da ellers Skaglerne, der ikke ere saa godt spilede ud, saa let komme til at gnave Hesten paa Laarene. At anvende ved Hestegange de saakaldte Hin ter to jer er i Almindelighed al- deles unødvendigt, ffjondt Englænderne have forsøgt det; ved Vogne er det derimod, selv endog hvor det, strcengt taget, ikke var nødvendigt dog at anbefale, da Fortøjet ligger fastere, nnav man ikke gjor Hintertojet saa vidt som det sædvanligt er Tilfældet. 196. Ved Vøgne er endnu, for at holde Stangen oppe, de saakaldte Kobler nodvendige. De hos os sædvanligste ere Halskobler og Bringe kobl er. Ved Arbejds- tøjer især Bringetejer ere de forste ubetinget at foretrække, da de ikke hindre Tojet i at ligge fast. Ved Bringetsjer have Bringekobler den Fejl endnu, at de hindre Selen fra at lægge sig an mod Bringen i det de trække den ud fortil, saa at Hesten ofte kun trækker med Bovene; tillige dreje de ofte Selen saaledes ind, at den kun egentlig med sin Kant ligger an mod Hestens Bringe, hvilket da lettere foraarsager Gnavning. En ffor Deel af de Fejl, man tilskriver Brkngetojerne, hidrøre fra Brkngekoblerne. En Maade at bære Stangen, der i mange Henseender fortjener at anbefales, er den Maade, som Russerne scedvanligst bruge, at lade en Stang gaae gjennem en Ring paa Rygpur den, og i en Ring paa Stangens Midte at anbringe en Rem, der gaaer ned til en Ring paa Stangen lodret underneden. 197. Ved Hestegange kan Svinglernes Ring umiddelbart vcere fastgjort til Bommen; og ingen særskilt Deel behoves for at styre, da Bevægelsen altid kun er en bestemt Cirkel ved Tappen; ved Vogne paa Iernbaner er ligeledes Stangen overflødig; derimod ved Vogne paa andre Veje er Stangen eller Gaflen nødvendig. *) Dinglers politische Journal. Band XIX. Pag. 172.