Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
gere inde i Tydfkland, hvor Hojder blive almindeligere, seer man igjen Stavtojer,
der blive simre og storre, jo mere bjergrigt det er; i Ungarn seer man igjen Bringe-
teser almindeligst, og saaledes fremdeles. I Wien have Heste, der skulle gjore længere
Rejser uden for Byen, Stavtejer; Hyreku dskehestene inde i Byen derimod næsten alttd
Bringetejer; Fragthestene, der trække stærkt, men langsom, have selv i det Branden-
burgffe sædvanligst Stavtejer o. s. v.
194. Jo bøjeligere Bringetsjerne ere, øg jo blødere, desto bedre; jeg^troer
derfor, at til Arbejdstøjer ere altid Hampseler at foretrække, da de med samme Styrke
kunne være langt bøjeligere end Lædersæler, og ikke saa let som hine blive stive af Gjen,
nemblsdning. Hensigtsmæssigt er det saaledes som man har forsøgt det flere Steder, nt
underfore dem med stærkt valket Tøj, Fildt eller tyndt Læder, der er gjennemtrængt af
Talg og Tjære, hvilket hindrer gammelt Sved fra at trænge ind, og saaledes baade gjor
dem varigere og tillige forhindrer at ikke gammelt Sved stal irritere paa det Sted, hvor
Selen ligger. Bringetsjerne bor ligge ved det Brede af Bringen; men tillige saaledes,
at deres Kant aldrig kommer ti! at rore ved det Sted hvor Forbenene bevæger sig, hvor
hejt Hesten end lofter disse. Krydsbaand fra RygpUden, hvilke forhindre, at Selen
fortil synker, fortjene allevegne at bruges. Stavtsjerne bor være saa vide, at Puderne
ikke egentlig ligge an mod Halsen af Hesten, men med Bovene; men tillige ikke videre,
end at Nederkanten af Puden ligger meget nedenfor Kanten af Hestens Skulderblad. Ud-
stopningen bor være saa elastisk som mueligt; og det fortjener derfor, maaflee selv ved Ar-
bejdstøjer, al efterlignes, hvad der i England har været brugt, at der under Puden lægges
Spiralfjedre af Staaliraad. De egentlige Stængers Form er heller ikke ligegyldigt; jo
mere allerede de passe ti! Hesten, desto bedre; derfor ere de tynde engelffe Jernstænger ikke
ot anbefale, da selv en tyk Stopning dog ikke kan aldeles fordele Trykket; derimod fov'
tjene nogle engelske Stavtsjer med støbte hule Jernstænger Opmærksomhed.
195. Fra Selen gaae de saakaldte Skagler hen til den Gjenstand, ved
ved hvilken Hesten er befæstet; disse bor altid ligge saa højt, at de naae Hesten paa det
tykkeste Sted af Livet, da de ellers gnave, hvilket er en temmelig almindelig Fejl. Ryg-
puderne og Remmen fra Nygpuderne bor derfor ikke være for lange. Det kan ikke
noksom anbefales tilstrækkeligt at udstoppe RygpUderne og tillige de saakaldte Strand-
skeder, gjennem hvilke Skaglerne gaae. Skaglerne ere deels af Reeb, deel af Læder--
remme, deels. af Iernkjettinger. Til Arbejdstøjer fortjene maaskee Rebffagler For-
trinnet for Læderffagler, der saa let vende uden for Strandsteden en Kant ind, og derved
(16*)