Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

s.......... 122 ninger; eet Tsj være hensigtsmæssigt naar Trcekretningen gaaer stErkt opad, saasom ved lave Forhjul; et andet hvor Træklinien er næsten horizontal o.s.v. 193. De to Hovedarter af Seletøjer, der ere i Brug, ere Stavtoj (Kumter) og Bringers i. Den nærmere Detailbeflrivelse over disse Seletøjer henhorer nærmere i andre Discipliner end i Mastinlceren, saa at -eg kun almindeligt vil omtale dem. Ved Stavtsjet steer Trækket mere fra oven nedad mob Hestens Skulderblad, ved Bringetsj derimod mere horizontalt tværs paa Sknlderbladet og mod den saakaldte Bringe. Det synes som om disse to Hovedarter af Seletøj, der forresten kunne være særdeles forffjelr ligt modificerede, have Fortrin for hinanden i aldeles modsatte Tilfælde. Ved hasitgere Bevægelser, især i fladt Terrain, kan der vel neppe tvivles om, at Hesten ved et godt Bringetsj er ulige mindre generet i sine Veens Bevægelser og i sin Respiration, end ved et Stavtoj, og langt mindre let bliver em og gnavet, end af et Stavtoj; desuden be- høver man langt mindre nøjagtigt at passe Seletøjet til hver enkelt Hest, saa at Bring- tøjet ogsaa har den Fordeel, naar Hesten forandrer sit Huld, mindre at være udsat for at gnave end Stavtojet. Det synes endelig og at Bringetojet passer bedst til Heste, der i^ke have tyk Hals og meget kjodrkge Vove, eller piaffere stærkt, uaar de trave, thi disse blive særdeles let gnavede af Stavtej. Derimod synes ved alle langsomme Bevægelser, hvilke ikke fordre saa stærke Bevægelser af Bovene, den Gene, fom Stavtsjet medfører fov denne Bevægelse, fuldkomment at veje op ved det mindre Tryk, der ved vel udstop- vede Puder udøves i ethvert Bersringspinikt af Hesten og Puderne. Især hvis Trækket Eeer hyppigt opad Bakke, saaledes som i couperet Terrain, eller hvis Træklinien gaaer stærkt opad, saaledes fom ved Plouge o. ds., hvor man kan forandre Udstopningen for bver enkelt Hest, øg hvor Hestene altid omtrent beholde samme Huld, der kan neppe tvivles om, at godt udstoppede Stavtsjer, der ikke ere for sinaae, saaledes at Hestene komme til at trække med Halsen, ere at foretrække. Ved Hestegange og lignende Ma- flinorganer ere derfor Stavtsjer at foretrække for de hos os sædvanlige Vrmgetejer. Anmærkning. Det fortjener at bemærkes, at Skik og Brug i de forffjellige Lande, der som oftest ere Resultaterne af mangeaarige Erfaringer, tale for den her gjorte Paastand. I Bjergegne og ved Transporter, ved hvilke Hestene trække stærkt, men kun langsomt, ere Stavtsjer almindeligt i Brug; medens i flade Lande, og i Egne, i hvilke det er Skik og Brug at kjore selv Lastvogne i Trav saaledes som hos os, der- imod Bringetofer ere almindeligst. Saaledes seer man allerede i de Egne af Jylland der ere noget bakkede, næsten almindeligt Stavtsjer; ligeledes i Holsteen; i det Lüne- burgffe, i Brandenburg og de flade Egne langs Mersoen derimod Vringetsjer; læn-