Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

121 Andet Afsnit. Modtagere for Dyrkraften. 191. Det er i den techniffe Mechanik vrist, at Dyrene kunde udsve deres Kraft enten saaledes, at de ved deres Stedforandring trak en anden Gjensiand, eller de staaende paa eet og samme Sted anvendte den Kraft, de ellers vilde have anvendt til deres egen Bevægelse, til at bevæge een uden for dem værende bevægelig Gjenstand, eller endelig, at de directs virkede som Vægte, og kun anvendte rndirecte deres Muskelkraft til at lofte sig selv paa ny efter Faldet. At lade Dyrene anvende hin enkelte Lemmer og ikke alle deres Locomationsorganer, bruges saagodtsom aldrig, stjsndt ogsaa det har vceret foreflaaet. Fyrste kapitel. Organer ved hvilke Dyrene virke ved Bevægelsens Meddelelse. § . 1. 192. For at Dyrene ved deres Bevægelse kunne trcekke, maae de paa een eller anden Maade være bragte i Forbindelse med den Gjensiand, fom de skutte trcekke, saaledes at de ikke kunne gaae frem uden at fore den med sig. Dette fleer ved det sacn kaldte Seletøj, der er at betragte som det egentlige Modtagelsesorgan. Jo mere et Seletøj tillader Dyret at bevæge alle sine Lemmer frit, jo flere Punkter det kan fordele Trykket paa, naar det er i Brug, og jo mindre det under Dyrets Bevægelse bevæger sig selvstændigt paa den Overflade af Kroppen, som det berører, desto hensigtsmæssigere er det. En fuldstændig Theorie for Consiructionen af Seletojet vilde saaledes nødvendige« fordre en nøjagtig Kundskab om Lastdyrenes Anatomie, deres Bevcegelsesmechanisme, og for en Deel deres Pathologie, og kan faaledes ikke ret godt meddeles i Maflinlæren; men allerede saameget indsees, at eet Seletøj er nt foretrække naar Talen er om Anvendelse ved een Be- vægelse, et andet ved en anden, eet ved een Bygning af Dyret, et andet ved en anden. Som Folge heraf kan da eet Seletøj være at foretrække ved ganske langsomme Bevægelser og svært Træk, et andet ved hastige Bevægelser »den stærkt Træk, fordi Hesten i begge Tilfælde bevæger sig paa en ganske forffjellig Maade, og det Seletøj, der i det ene Tilr fælde ikke generer den, kan i det andet vcere den særdeles ubeqvemt. Ligeledes kan paa en horizontal Vej eet Tsj vcere henstgtsrncessigt, et andet ved Opstigning af stejle Skraar (16)