Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

132 gjsre Radien tkl Hestengangen kortere, kunde give Stenene en tilstrækkelig Omdrejnkngshastkg, hed og derved Undvære Mellemled, der deels gjorde det Hele kostbarere, deels absorberede en Deel Actionsmængde, saa at det mulige« kunde være fordeelagtigt at vælge kortere Arme; hvor dette ikke er Tilfældet, er det Pladsen og Huusrummet, der generer. Under 14 Fod burde man aldrig gjsre Radien til en Hestegang, og, hvis Huusrummet tillader det, aldrig under 20—24 Fod. 212. Undertiden anbringer man paa Hestegange et Spærhjul saaledes, at Maffir neriet ikke kan gaae tilbage om og Hestene ffulde rykke i Tsiet. Jeg tilsiaaer, at jeg ikke er nogen stor Ven af denne Indretning, der ofte heller ikke opfylder sin Bestemmelse. Et saar dant Spærhjul flides særdeles stærkt ved Brugen og maa altsaa have temmelig store Tænder; men i saa Fald vil det være sjeldent at Hagen ligger paa Bunden af Tanden naar et Ryk skeer; erden ikke paa Vunden udholder den sjeldent det saaledes foranledigede Stsd; men springer, og da gjor dette som oftest Hesten endnu mere stye. Jeg foretrækker hvor Heste- gangens øvrige Construction tillader det, føm Figur 8, 9 og 10 viser, at lade Hestegangens Arme være anbragte paa en Hylse, der særskilt er afbildet Fig. 9. Denne gaaer udenom Axen, øg hviler paa udstaaende Nagler bed A og B, hvorpaa er anbragt et liggende Spcerr hjul HI, i hvilket indgriber Spærhagen, der sidder paa en anden Kant, der er befæstet tilstrækkeligt fast paa Axen ovenfor; i dette vil Hagen alletider ligge paa Bunden af Tanden og altsaa i de enkelte Gange, da den skal virke, altid gribe ind uden Stod. Det er klart, at Hestene, ved at gaae t een Retning, dreje Axen; derimod, hvis de gaae tilbage, dreje de kun den uden om Axen liggende Hylse. Kun i enkelte Tilfælde f. Ex. ved Opforr dringsværker vilde det vcere tilraadeligt, ovenfor at anbringe et Spcerhjul for at hindre Byrden fra at synke. 213. Det- sædvanlige Materiale, af hvilket Hestegange gjsres, er vel Træe; men jeg troer at man med al Grund tor paastaae, at det i de fleste Tilfælde var henpgtsr massigere at gjsre Alt Uden Armene af Stsbejern. Der er særdeles hyppigt Tilfældet, at Hestegangens Axe og det forste Hjul kaste sig; derved foranlediges da en? flet Jndgribning i Mellemorganerne og en stærk Presning i Panderne. Hestegange af Iern .ere, naar man vælger passende Constructkoner, ikke betydeligt dyrere, end af Trcee og ulige solidere. Armene gjor man i Almindelighed dog, da det er en ligegyldig Ting om de kaste sig noget, og da de kunne af seigt Troee vcere lettere, selv i England af Trcee. 214. Ikke uvigtig ved Hestegange er Banen, paa hvilken Hestene gaae, at broelægge den, er siet, da deels Hestebeflaget flides til Unytte, deels Hesten ikke har fast Fod- fæste; at lade den vcere af Tme er deels for kostbart, da Træet faasnart raadner og bliver