Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

131 Halsene; et andet Arrangement sees Fig. 6. Undertiden er Hesiegangsaxen tillige Axe for Arbejdsorganet saaledes, som ved adskillige Kmrsemoller, med verticale Stene. 210. Armene ere sædvanlkgst befæstede i Apen i samme Højde, som Hestene stal trække. For at stivne dem ere de scedvanligsi forbunden med hverandre, ifald der ere flere, ved Tvcerbaand og med Apen ved Stiver. Axen er som oftest gjennembrndt saaledes, som Fig. 2 biser, for ak anbringe Armene; men derved svækkes den betydeligt og maa allene af den Grnnd ofte være betydeligt tykkere, end det ellers var nødvendigt, hvilket har den ffadelige Folge, nt Tapfrictionen forneden bliver større, end ellers var nødvendigt, hvilket igjen for? aarsager, at Tappen snarere slide sig igjennem Panden. Hvis to Arme skulle anbringes, gjsr man derfor bedst i at lægge dem uden om Axen, der paa dette Sted altsaa maa være flirkantet, med Baand og Bolte holde dem sammen. Skulle flere Arme anbringes, da er det sikkerligt i enhver Henseende at anbefale at lægge dem i en Iernkrands saaledes som Fig. 6 viser, eller og umiddelbart at befæste dem til Hjulet saaledes font i Fig. 4 og Z. Skulde Localer fordre det, kan man og anbringe Armene paa en Krands, og lade, fom i Fig. 4, Stykker gaae ned, i hvilke Hestene kunne forspændes. Ikke uvigtigt er det ved en Hester gang, at Armene anbringes symmetrisk, forat undgaae, saavidt mueligt, Sldetryk i Panr Verne. Er der kun een Hest, da bsr den Arm, ved hvilken den er spcendt, contrabalanceres ved en Vægt. 211. At Hesten i en Hestegang ikke trækker tangentielt til en Peripherie, saa stor som den til Armens Længde horende; men kun til den Perepherie, der horer til den rette Linie fra Axen til Trceklinen, er let at indsee. Hesten gaaer egentlig i en Chords til den virkelige af Angrebspunktet beskrevne Peripherie; Chordens Længde er Hestens og Skag- lernes Længde tilsammen. Er altsaa Armens Lcengde = r og Hestens og Skaglernes Lcengde = 1 ? saa er den sande Vægtstangsarm rx = V" r-—l2» Da 1 er en con, stank Størrelse, saa ere y = — i Io kortere altsaa Armen er, desto mindre bliver og Forholdet mellem rx og s, og desto større en Deel af Kraften bliver da til Unytte anvendt. Hertil kommer endnu det, at Hesten gaaer alletider mindre beqvemt og lider mere paa de indvendige Been, jo mindre den Bolte er, i hvilken han gaaer, saa at Tabet vel vi! blive ikke saa lidet betydeligere, end det efter reent mechanists Love burde være. Sorn Folge heraf ber da Armene være saa lange, som Omsicendigheoerne tillade det. Lwngden betinges deels af det øvrige Maffi'neries Indretning, deels af Huusrummet. Skal f. Ex. ved en Knusemelle Axen drejes umiddelbart af Hesten, da kunde det vme muligt, at man, ved at (17*)