Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

130 let trækker over Evne, og at man ikke af Hestene faaer den Kraft, man ellers kunde faae. For at faae dem til at gaae jevnt^ har man forssgt at anbringe paa een af Hestenes Nyg en Klokke, eller og etsteds i Møllehuset en Klokke, der sættes i Bevægelse ved Maskineriet. Hesten skal da inden kort Tid vænne sig saaledes til en bestemt Tact, at den selv regulerer sin Gang, naar den forst i nogle Dage havde været holdt deri af Driveren. En Englænder, jeg erindrer ikke i Aieblikket hvem, har foresiaaet en Hesiegangsregnlator, der imidlertid er mere snurrig end nyttig, nemlig en Srok, der faldt ued paa Hesten, naar den ikke gik tilsircekeligt stærkt; Stokken blev sat i Bevægelse af et coniff Pendel. For at kunne i det mindste see, hvorvidt Hesten trak eller ikke, har man forsøgt at lade Svinglerne være befæstede til en Art Kraftt maaler, der bestod af en stærk Staalfjer, der var befæstet til Armen og var forsynet med en lang Visier, saa at Driveren altsaa kunde see, hvorvidt Hesten trak som han burde eller ikke. Hvor det ikke kommer an paa Bekostninger, fortjener denne Indretning at anbefales, da saaledes Maffineriet ikke deeltager i de Stød, som Hesten foranlediger, hvis den plndseligt springer frem, f. Ep. naar den den faaer et Slag, og Hesten heller ikke omvendt deeltager i de Sæt, som Maffineriet kunde foranledige. Ved Hestegange med to Heste har man ladet Svinglerne være befæstede ved de to Ender af et Toug, der ved Tridser var saaledes ledet, at Trækket stete som sædvanligt. Er der flere Heste, kan man da forbinde hvert Par saa- ledes; at forbinde alle saaledes ere forbundet med Vanskeligheder. Prony *) har foresiaaet et Organ, saaledes at Hesten loses fra Maffinen saasnart den trak stærkere, end det var bestemt, og tillige saaledes, at hvad enten den trak stærkere eller svagere, meddeelte dog Maffinen den samme Bevægelse. Beskrivelsen af dette Organ henherer imidlertid paa et andet Sted. Sædvanligst blænder man Hesten i en Hestegang enten paa begge øjnene eller paa det indvendige for at den ikke ffal blive svindel. Nogle Heste trække vel paa denne Maade bedre, andre derimod vende sig kun efter lang Tid til at trække blændede. Erfaring synes i det Hele at tale for, ot det, hvis Volten er noget vid og ikke Hestens Gang er nnedr vendig hastig, aldeles ikke er nødvendigt at blænde Hesten og at de fleste Heste mindre trættes ved at gaae med utilbundne g)jne. 209. I Almindelighed er Hestegangens Axe lodretstaaende, saaledes at den har Tapper, om hvilke den bevæger sig saaledes, som Figurerne 2, 3 og 4 vise; den har da paa et eller andet Sted mellem Tapperne de Dele fastgjorte, der ffulle gribe ind i Mellemledene. Undertiden lader man, som Fig. 5 viser, saavel Hjulet, som Armen tilsammen danne en Krone. Dette gaaer kun for Stobejern an; ved Trcee vilde der opstaae for stor Friction i *) Annales des arts Tom. XIX p. 02.