Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

129 bruges parvus, være forbunden L og 2, for at de ikke med Hornene flUlle gjore hinanden Skade, hvilket ellers hyppigt steer. § . 3. 206. Kun uegentligt henhøre altsaa Hestegange under de Organer, der umid- delbart modtage Dyrenes Kræfter; men imidlertid vil det dog vel være hensigtsmcessigst at omtale dem her, da de just heller ikke ret vel kunne have Plads under Mellemorganerne. I Hovedsagen bestaaer en Hestegang af et Gangspil, paa hvis Arme Heste trække; den specielle Indretning, der gjore Hestegangene forfljellige fra hverandre, afhænger, som oftest, kun af den specielle Indretning af de Mellemorganer, der flulle forbindes med den egentlige Hestegang; mindre hyppigt ere de forffjellige med Hensyn til den Maade, paa hvilken Hestenes Kraft virker. 207. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa Hestene trække, har man altsaa kun faa Constructioner af Hestegange. Den hensigtsmæssigste Maade, at fastgjøre Hesten til Armene, antager jeg for at være, at lade den trække i en Svingel, der ved en Ring er gjort fast til Armen, samt at lade den for at den ikke stal komme nd af Volten, ved en tynd Tværstang fra Bidflet hen til Axen, eller og, hvor det lader sig gjore, blot ved en Line fra Bidslet, være befæstet til den foran liggende Arm. For Hefte, der ere vante til at gaae i en Hestegang, er det ikke nødvendigt. At fastgjore Skaglerne umiddelbart til Armene, antager jeg for mindre hensigts- mæssigt, da Selen neppe ligger i saa Fald saa fast paa Hesten; dog bruges det ikke sjeldenk. Exempler paa forfljellige Maader at anbringe Hesten give de Fig. 2—6 afbildede Hestegange. Undertiden stal Hestegangen være saaledes, at Hesten kan vende deri og gaae tilbage t modsat Retning; i saa Fald maa den da være spændt med Svinglen saaledes, at denne kan ligegodt bruges paa begge Sider af Armen, og dreje sig uden at tage paa, naar Hesten gaaer uden om Enden af Armen. En hensigtsmæssig Indretning holder jeg det for at være, at have Svinglen saaledes befæstet, at man medens den gaaer kan lese den fra Maski- nen. Dette kan ffee paa forffjetlig Maade, efter som Hestegangen er forstjettig construeret, men noget compliceret bliver det altid. 208. Det er særdeles vanskeligt at faae Heste for en Hestegang til at trcekke jevnt og alle saa stærkt, fom deres Krcrfter tillade det. Det Forste er skadeligt, fordi det ovrige Maffinerie derved kommer t en ujevn Gang, der til adskillige Arbeider gjor Hestekraft noesien uanvendelig; det Andet har den fladelige Virkning, at den Hest, der trækker meesi, (17)