Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

År: 1833

Serie: Første Hefte

Sider: 412

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 432 Forrige Næste
128 Antal af Heste. De tydffe Frachtfuhrleute bruge i Almindelighed Bespcending med 3 Heste jevnsides, hvis ikke Antallet er over 9. Ved 10 Heste bruge de gjerne 3, 3 og 4; ved 11 Heste 3, 4 og 4 o. s. v. Deres Bespcendingsmaade er iovrigt saa complicerek, at det er næsten umueligt uden ved en Model at gjore den tydelig; den har sædvanligst den Fejl, at Resultanten af alle Trækkene ikke gaae igjennem Vognens Axe. Sjeldent vilde det vel være, at der ved Transporter paa længere Strækninger skulde vaere flere end 12—14 Heste nødvendige; dette Antal seer man vel endnu hyppigt i Tydffland, hvor det gaaer bergan. Det lader sig, naar Talen er om Transportvæsen i Technolor gien, vise, at det for Vognmcendene aldeles ikke kan være fordeelagtigt at føre saa svære Læs; det vil vise sig der, at Thara for Vognens Vægt stiger, naar der bruges over 6 Heste; her kunne vi allerede gjores opmærksomme paa, hvor vanffeligt det ev.ot bruge saa stort et Antal Heste til at trække med deres fulde Kraft. For Vejene er det nar turligviis i hojeste Grad skadeligt, at der transporteres saa svcere Læs., Anmærkning. Kun i enkelte Tilfælde kan det blive nødvendigt at transportere svære Byrder, der ikke kunne stilles ad; men i disse Tilfælde anvender man næsten altid hellere, som siden stal sees, andre Transportmidler, end saadanne, ved hvilke Dyr- kræfter ere anvendelige. §.2. 205. Oxer og BMer lader man enten trække med Panden eller Hornene, saaledes som det i Midtertydflland sædvanligst er Brug, eller og saaledes som Belgerne, Nordtydskerne og Jyderne bruge, i Seler. I forsie Tilfælde lægges en stad Stang med en Pude neden under Hornene over Panden og fastgjsres ved disse, i Enden af den ere Skaglerne fastgjorte; i andet Tilfælde lader man kun blot en Stang med Huller, saa store at de gaae nogle Tommer ned paa Hornene, være befæstet paa disse; i Stangen ere Skaglerne anbragte. Sædvanligst bruger man i begge Tilfælde kun een Stang for hvert Par Stude, for at de ikke i Tojet ffulle gjore hverandre Skade med Hornene, hvis de flaae om sig med Hovederne. Til Stude have Stavtsjer næsten viist sig fom de eneste anvendelige, hvilket og deres hele Bygning lader formode. Det er vanskeligt at afgjsre, paa hvilken Maade Stude trække bedst. Paa ethvert Sted forsikkrer man gjerne, at den Maade, man bruger, er den hensigtsmcessigsie; jeg kjender ingen bestemte Forsøg. Hvor Stude bruges i Hestegange, bruger man overalt at lade dem trække med Bringen. Selv om man lader StUdene trække saaledes, bsr de dog alletider, hvis de