Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

139 drejer sig inden i et cylindrkff Rum, saaledes at Stndene ikke kunne komme af den; til Axen ere befæstede de nødvendige Mellemled, for at benytte dens Omdrejning. Undertiden har man og anvendt Trcedehjul, paa hvilke Studen kun træder med sine Bagbeen. Det henr sigtsmcessigste Organ vilde udentvivl være den bevægelige Skraaplan, saaledes fom Borgnis oprindelig har foreflaaet den, nemlig saaledes, at Planen gjer en Vinkel of 20—30° med Horizonten. Ved alle disse Organer anbringer man sædvanligst fra et Punkt uden for en Hsehcek, af hvilken Studene kunne cede; man har fundet, at der i saa Fald aldeles ikke behoves nogen Driver, da Studen, hvis den fluide være sunket ned med Hjulet, af sig selv gjor sig Umage for igjen at komme op til Hcekken. Angaaende Effecten af disse Maffiner er det vanskeligt at give nogen Bestemmelse, .men alligevel kan man dog antage, at Studen kan bevæge sig op med en Hastighed af 2—3 Fod i Secundet, og at en god Stud i Almin- delighed vejer circa 400 Pd.; Effecten vil da deraf kunne lade sig bestemme, naar man har bestemt Heldningsviklen for den Skraaplan, paa hvilken den virker. TredLe Afsnit. ModLagelsesorganer for Bandet som Bevæger. 222. Allerede i den techm'ste Mechanik er omtalt, hvorledes en Vandmasse kan virke til Bevægelse og meddele et Mastinorgan en Actionsmcengde, der igjennem Mellemleddene og Arbejdsorganerne kan depenseres ril Overvindelse af en Modstand, og hvilke almindelige Betingelser, der maatte finde Sted for at der ved en Vandmasse kunde frembringes en disr ponibel Actionsmængde. Deels nemlig kan Vandet virke fom Vcegt, der, efter at være faldet, kastes bort; deels fom stodende Legem, der efter at have afgivet af sin levende Kraft og tabt i Hastighed kastes bort, deels som et Legem, der under sit Fald udøver et Tryk mod den faste Begrcendsnkng, der hindrer det lodrette Fald, deels fom Vædffe, der under Udøvelse af et hydrosiatiff Tryk falder vg derefter kastes bort, deels som Vcedffe, der under en Bevæ- gelse udover en Reaction med den lige ud for Udlobsaabningen værende Deel af Begrcendsr ningen, og endelig paa flere af disse Maader paa eengang, saa at altsaa Modtagelsesorganerne for Vandets bevægende Kraft kunne inddeles i 5 Hovedklasser eftersom fortrinsviis Virkningen skeer paa een af disse Maader. (18*)