Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

1. Sitterebe i Indledningen til den techniffe Mechanik er det viist, hvorledes Menneskets Trang til sandseligt Velbefindende og maaffee og til at realisere sine Tanker, har foranlediget det til, at anvende sine aandige og legemlige Evner og sine Kundskaber om Naturens Love, for at lede denne i dens Virkninger, og at bringe den til at virke, overeensstemmende med menneffelige Ajemed, og hvorledes der paa denne Maade er foretaget, og foretages dagligt, en stor Mængde Forandringer med vor Klode, og de Gjenstande, der findes derpaa. Det er ligeledes viist, at disse Forandringer enten vare Forandringer i Legemernes indre Stofblanding, eller i deres Sted og Stilling mod andre Legemer eller i deres Form, samt at disse Forandringer enten bevirkedes ved at lade Leger mernes indre Kræfter virke paa hinanden, eller ved nt lade virke paa dem en Kraft, der stræbte at frembringe en Bevægelse. De forste Forandringer kaldtes chemi ske, de sidste mechanists, og at de forste Midler ligeledes kaldtes chemi ske og de sidste me char niske. Indbegrebet af alle vore Klindflaber, om de Forandringer, Menneffet sædvan- ligst stræbte at frembringe ved Legemerne, disses materielle Resultater, samt om Maaden og Midlerne, hvorpå« og hvorved de frembragtes, var Indholdet af de tech ni ske De- scipliner eller Technologien i Ordets vidtløftigste Betydning. Det vistes ligeledes, at for at handle med Overlæg, og at opnaae de største Resultater med de mindste Mide ler, maatte Menneffet forst kjende saa nøje som muligt de Kræfter, der virkede i-Natur ren, og de Love, efter hvilke alle Forandringer af Legemer ffeede. Den techniffe Mechanik havde til Hensigt, ar give denne Kundskab om Legemernes Evner til at frem- bringe mechanists Kraftyttringer, og om de Love, efter hvilke de rettede sig t deres mechanists Forandringer.