Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

174 gaaende Hnl, der kan aabnes og Kikkes ved et indadgaaende Ventil, der scedvanligst, som Fignren viser, bestaaer af en huul Metalkugle, der har en saadan Tykkelse i Godset, at dens specififfe Vcegt er den dobbelte af Vandets. Noget længer fra Enden ved E er et andet Nor, der ligeledes er forsynet meb et Ventil, der gaaer udad. Vare de Vandmas- ser, mellem hvilke Noret danner CommUnkcationen i Hvile, da indsees let, at Ventilet D vilde, paa Grund af sin større specififfe Vægt, være sjunket ned til den Stilling, i hvilket det paa Figuren er tegnet og ligesaa Ventilet vedL; er derimod Vandhojden vet> A større, end ved C, da vil Vandet trænge igjennem med en vis Hastighed; det vil derved lofte Ventilet D og lukke det. Vandmassen standses da derved pludseligt i sit Lob og bringes til at udove, saaledes fom det allerede i den techniffe Mechanik er vrist, et forøget Tryk mod alle Rorets Begrændsninger. Derved loftes Ventilet ved E og en Deel af Vanr det stiger da op igjennem det, indtil den ovensiaaende Colonne holder Ligevægt med Vandets Stod. Paa denne Maade kan da en vis Mængde Vand gjennem Stigeroret IH loftes i Vejret. At Vandmassen er indefluttet i en Vindkjedel er kun forsaavidt, at derved en continuerlig Udstrømning bevirkes, vigtigt. Det er indlysende, at hvis man istedetfor Ventilet ved E satte et Stempel, der passede i en Cylinder, da vilde det løftes af det Vand, der ellers ffulde stige i Vindkjedlen, og hvis det havde en tilstrækkelig Vcegt tgjen synke saasnart Ventilet v aabnes og Vandet faaer frit Lob. Denne Bevægelse maa da kunne forplantes og transformeres paa forffjellig Maade analog med det, der anvendes ved Dampmaskiner. Dette har været foreflaaes af Vorgnis, der derved troede at finde et beqvemt Middel til at benytte Virkningerne af Ebbe og Flod. Hans imidlertid kun left henkastede Project til et saadant Organ er afbildet Fig. 33. For at forstaae Figuren maa foreløbig bemærkes, at Nsret, før at kunne benytte den i modsatte Retninger gaaende Strømning, har en dobbelt Jndstrømningsmunding. Ventilerne, der ligesom Ventilet ved D, skulle frembringe Stødet, ere anbragt ved 1 øg 2; men ikke videre antydede; a, er Stemplet, der bevæger sig i Cylinderen, C, der communiceres ved begge Nor, kan aflukkes fra et af dem; bb er Stempelstangen, hvis retliniede Bevægelse paa den Maade, der siden under Dampmaskiner nærmere vil blive omtalt, kan ved Hjelp af et saakaldt Parallelogram og en Balancier med Krumtap forandres til roterende. For at regulere Bevægelsen foresiaaer Vorgnis endvidere ved Hjælp af det sædvanlige coniffe Pendel, at omdreje to ved 6 anbragte Spkeld og derved regulere Indstrømningen. Borgnis har og foreflaaet, istedetfor de sædvanlige Ventiler, at lade, analog med hvad der findes ved Dampmaskiner, Svinghjulet aabne og lukke for Vander, hvilket naturligviis lader sig paa flere Maader gjore. '