Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

173 0,^75, hvilke multiplicerede med Hjulets Bredde --- lm,949 giver 1,460- eller 1460k Vand. Den Vej, som Hjulets Omkreds bestred, var.i Middelværdis t Secundet lmf8583, saa at Effecten vil være 2713,86^^. Den absolute Actionsmcengde af Vandet var 4672,83k^m, saa at Forholdet mellem den absolute Actionsmængde øg den effective er 1:0,58. Forsøg med Dynamometret gave en Værdie af 1:0,57, saa det kan antages, at Forsøgene stemme tilstrækkeligt nøjagtigt med Theorien. Andet Rapitel. ModLagelsesorganer for Vandet, naar det forLrinsviis virker ved sit Stod. § . 1. 264. Det er i den techniffe Mechanik vrist, at, hvis en Vandstraale eller en Vandstrom steder mod en Overflade, der enten er i Hvile eller har en obligat Bevægelse med mindre Hastighed, end Vandets, da kan Vandet meddele Overfladen en Actions- mcengde. Vi have flere Organer til at modtage denne Virkning af Vandet, hvilke deels frembringe en intermitterende, deels en centinuerlig roterende Bevægelse. Af de intermit- tent virkende Organer er kun den af Mongolfter inventerede saakaldte hydrauliske Vcedder eller Stsdhceverter af nogen Vigtighed. De andre derimod, saasom det hydrauliske Pendel og skere andre, der findes omtalte hos Borgnis, have for Prapis aldeles ingen Vigtighed, og selv endog den hydranliffe Vædder turde vel dog kun i enkelte Tilfælde fortjene Anvendelse. Af Ulige siorre Anvendelighed ere de continilerligt virkende Organer, hvilke scedvanligst bencevnes med et generiff Navn Underfaldshjnl. 265. Den saakaldte hydranliffe Vædder under dens sædvanlige Form er egentr ligt mere at betragte som et Apparat til at løfte Vand op, end som et Modtagelsesorgan, saa at den ikke egentlig fortjener at anføres her; men da den af Borgnis *) foreflaaede Modification af den, hvilken fuldkomment kan ansees fom et Modtagelsesorgan, ikke kan ret vel forstaaes uden at fsrst den sædvanlige Consirmtion er bekjendt, saa maa den dog her kortelig omtales. I Hovedsagen bestaaer den af et ffraatliggende Ror AB , der i Fig. 32 er forestilt afbrudt, hvilket fortil er tragtformigt udvidet ved A. Dette Ror, der kaldes Hovedroret, er ved sin anden Ende lukket; men har tæt ved Enden ved 1 et opad- *) Mccanique appliquéc etc. Tom. I.