Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

År: 1833

Serie: Første Hefte

Sider: 412

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 432 Forrige Næste
198 saa at det ved Hjul, der ere godt construerede, neppe vil være nodvendigt at tage Hensyn til dette Tab. 293. Det er hidtil bestandigt antaget, at den stødende Vandmasse i det den tabte sin Hastighed tillige meddeelte den dermed corresponderende levende Kraft; men det vil indsees, at hvis den Flade, der frembydes for Vandet til Stod, ikke er tilstrækkelig frov', da vil Vandet i det det udbreder sig kunne, hvis Hjulet ikke har Vagklædning, stige over Skovlen og falde ned imellem det næste Par Skovle, og ifald Hjulet har Vagr klædning, først tabe sin Stighasti'ghed ved et Stod næsten i Radiens Retning; t begge Tilfælde vil da Vandets tabte levende Krast ikke meddele Hjulet den effective Actions- mængde, der er proportional med Tabet af levende Kraft. Var det mod en eneste Plan, at Vandet stovte, kunde man for en givet Overflade vel beregne, efter de i den techniffe Mechanik givne Data, Størrelsen af Stødet, ligesom Størrelsen af Overfladen i Forhold til Vandftraalen, for at der paa denne Maade ikke ffulde tabes Kraft; men da Vandet steder mod flere Skovle, bliver Beregningen vanskeligere, kun dog saameget synes afgjort, at hvis Projectionen af Skovlfladerne normalt paa Straalens Axe er saa stor, som Størrelsen af en Overflade, der hvis den gjorde en Vinkel saa stor, som den største hvilken Skovlene paa Hjulet gjore med Vandsiraalen, da vil Vandet ikke paa denne Maade hindres fra at meddele sin levende Kraft heelt. Det vil siden blive omtalt hvilke Constructioner af Hjulet, der resultere af denne Bemærkning. 294* Endelig maa endnu bemærkes den Omstændighed, at Vandet t Nenden faaer en mindre Hastighed efter at være stødt mob Hjulet, og at det altsaa, hvis Gjenr nemsnittet af Renden blev uforandret i Bredden, maatte stuve sig op saaledes, ot Skovlene lede en Modstand derved, at det hydrostatiske Modtryk vilde blive mindre. Sætte vi nemlig som ovenfor Hejden af Vandet i Nenden — a, dets Hastighed — vx, Rendens Bredde — I; det aflobende Vands Hastighed — v og dets Hojde — x; saa er paa av. Grund af Samtidigheden af Aft og Tilløbet x — —. Under Horndsætning at ingen CV \ --- — 1J være at overvinde af den active Paavirkning, saa at Vandstedet, der var — plav, ( —— S s kun vilde felivc palvx -1——— pla2 —V eller ifald, som Tilfældet maa