Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
saa at det ved Hjul, der ere godt construerede, neppe vil være nodvendigt at tage
Hensyn til dette Tab.
293. Det er hidtil bestandigt antaget, at den stødende Vandmasse i det den
tabte sin Hastighed tillige meddeelte den dermed corresponderende levende Kraft; men det
vil indsees, at hvis den Flade, der frembydes for Vandet til Stod, ikke er tilstrækkelig
frov', da vil Vandet i det det udbreder sig kunne, hvis Hjulet ikke har Vagklædning,
stige over Skovlen og falde ned imellem det næste Par Skovle, og ifald Hjulet har Vagr
klædning, først tabe sin Stighasti'ghed ved et Stod næsten i Radiens Retning; t begge
Tilfælde vil da Vandets tabte levende Krast ikke meddele Hjulet den effective Actions-
mængde, der er proportional med Tabet af levende Kraft. Var det mod en eneste Plan,
at Vandet stovte, kunde man for en givet Overflade vel beregne, efter de i den techniffe
Mechanik givne Data, Størrelsen af Stødet, ligesom Størrelsen af Overfladen i Forhold
til Vandftraalen, for at der paa denne Maade ikke ffulde tabes Kraft; men da Vandet
steder mod flere Skovle, bliver Beregningen vanskeligere, kun dog saameget synes afgjort,
at hvis Projectionen af Skovlfladerne normalt paa Straalens Axe er saa stor, som
Størrelsen af en Overflade, der hvis den gjorde en Vinkel saa stor, som den største
hvilken Skovlene paa Hjulet gjore med Vandsiraalen, da vil Vandet ikke paa denne
Maade hindres fra at meddele sin levende Kraft heelt. Det vil siden blive omtalt
hvilke Constructioner af Hjulet, der resultere af denne Bemærkning.
294* Endelig maa endnu bemærkes den Omstændighed, at Vandet t Nenden
faaer en mindre Hastighed efter at være stødt mob Hjulet, og at det altsaa, hvis Gjenr
nemsnittet af Renden blev uforandret i Bredden, maatte stuve sig op saaledes, ot Skovlene
lede en Modstand derved, at det hydrostatiske Modtryk vilde blive mindre. Sætte vi
nemlig som ovenfor Hejden af Vandet i Nenden — a, dets Hastighed — vx, Rendens
Bredde — I; det aflobende Vands Hastighed — v og dets Hojde — x; saa er paa
av.
Grund af Samtidigheden af Aft og Tilløbet x — —. Under Horndsætning at ingen
CV \
--- — 1J
være at overvinde af den active Paavirkning, saa at Vandstedet, der var — plav, ( ——
S s
kun vilde felivc palvx -1——— pla2 —V eller ifald, som Tilfældet maa