Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

240 mellem 1 og den Brok, der udtrykker Cosinus til Mid, i hvilket Tilfælde da Qvotienten vil angive Længden kM i samme Længdemaal. Drager man endvidere fra Punktet M Linien ML normalt paa kL, og afsætter paa denne en hee! Deel Punkter, m, og gjenr nem disse forer rette Linier, der gaae igjennem Punkter k, saa vil Længden MI, der efterhaanden afsættes paa disse Linier, marqvere efterhaanden en heel Deel Punkter af den krumme Skovl. I det Store lader sig denne Fortegning udfore, hvis man betjener sig af en Lineal, der er befæstet i LM, og af en bevægelig Lineal, hvis Længde MI skydes paa den ferste og stemmes mod Punktet I. En ved Enden I paa den rette Linie anbragt Blyant vil da fortegne den krumme Linie, efter hvilken Skovlen stal udffjceres. 348. Efter disse foreløbige Bemærkninger vil det Fig. 65 til 71 afbildede Hjul af den her i Omtale værende Art lettelig kunne forstaaes; dets Kraft er omtrent 50 Hestes. Fig. 65 forestiller Planen af det halve Hjul, tilligemed Vandløbet, Fig. 66 Ejennemsnittet af Hjulet med Tilbehør, Fig. 67 Hjulet seek udenfra i en Retning trans," versalt paa den foregaaende, og de andre nogle Detail, der siden flulle blive omtalte. Hjulet med sine 36 krumme Skovle sees Fig. 65 ddd fra oven; det har i sin Bund, der er formet som en næsten sphæriff Calot, saaledes fom de øvrige Figurer vise, 6 cirkelrunde Haller, der lette Støbningen og Opsætningen. D Fig. 65 og 66 er det ringförmige Stigbord med dets Træebesætning, imellem hvilke de faste Curve ere anbragte. E (Fig. 66) er en indvendig reent udboret Cylinder, i hvilken Stigbordet bevæger sig; for at ikke noget Vand stal spildes, er dette besat med Læder. Cylinderen har en bred Krone, i hvilken ere Huller, for at den urokkeligt kan med Bolte befæstes til Under/ laget; e (Fig. 66) er Hjulets Axe, der forneden er forsynet med en Tap, der bevæger sig i Panden 5. Denne er indlagt i en Hylse, der er befæstet paa et Tværstykke 7, der ved Vwgtstangen 9, Stangen 12 og Valsen 13 kan hæves eller sænkes. F er Bnm den med de 12 faste Curve, der, som ovenfor er udførligere omtalt, leder Vandet ind paa Hjulet; f er en Stobejerns Ring, i hvilken den oberste Tap af Hjulaxen holdes paa det rette Sted; den er scerffildt afbildet for sig i Plan Fig. 71. g er Nsret, som bærer Bunden. G er Underlaget for Noret g; det er særskilt afbildet i Plan Fig. 69, tilligemed den af to Stykker bestaaende Klemme, der fastholder Roret g. Hi ere 3 Jernstænger, der tjene til at løste Stigbordet D; de ende sig foroven i Skruer, der gaae gjennem Skruemottrikker, der ere fastkilede til Centrnm af de 3 Hjul i, ix it (Fig. 66 og 67). Disse 3 Hjul gribe alle ind i Midterhjnlet, der med ringe Friction drejer sig om Halsrkngen 14, der er gjort fast ved den eversie Ende af Nvret g. Enhver af de tve Skruer paa Iernsicengerne i i i er foroven forsynet med en lille Knop, der bedwkker