Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

14 altsaa nsdvendkgviks det Djemed, der tilsigtes opnaaet, maa i Forbindelse med de almin delige Naturlove, betinge Maskindelenes hensigtsmæssige Beffaffenhed. Hvis vi da nu kunde finde det, hvorpaa det egentlig kom an for at øjemedet ffulde opnaaes, og udlede i hvad Forbindelse dette stod med vore andre Naturkundflaber, saa maatte der kunde tænkes en rationel Grund, hvorfor en Maskine og enhver af dens enkelte Dele ffulde have en vis Form, og anvendes paa en vis Maade, for at opfylde deres Bestemmelse, saa at altsaa Maskinlærens rationale Behandling in abstracto, naar vi ikke tage Hensyn til det bestemte Individs Evner og Kundskaber, der foretager sig at behandle den saaledes allene maa afhænge af dens Hjælpevidenskabers Standpunkt paa en vis Tid, nemlig hvorvidt de ere istand til at meddele Maflinlæren de Sandheder, der kunne oplyse det, der var nødvendigt at vide. Er det nit vel end vrist, ot vor Tids Naturkundffab er langt fra at have naaet sit Ideal, eller at den er istand til at kunne give os enten den causale Grund til alle iPhænomener eller Værdier af alle de Størrelser, der kunne komme i Betragtning, er det endvidere uimodsigeligt, at selv Calculens Mechanisms, om jeg saa kan sige, ofte lægger os Hindringer i Veien for at gjore ethvert forønsket Brug af givne Størrelser og deres Relationer, saa lader det sig dog heller ikke nægte, hverken at hun jo er istand til at give os en fyldestgjsrende Forklaring over mange Phcrnomener, og at staffe os mange Ting i Maal og Vægt, ej heller at den i de allerfleste Tilfælde tillader os i det mindste ncermelsesviis al finde Størrelser, vi behøve, og meget tor vi vel og paastaae, at begge vilde vinde, hvis deres Anvendelse i Maffinlæren og Techno- logien henledede Opmærksomheden paa adflillige hidtil mindre godt oplyste Punkter. Vi kunne da saaledes ansee det for beviist, at i det mindste en tilnærrnelsesviis fuldkommen rationel Behandling af Technologien almindeligviis er mulig. §. 6. 20. Brugen af Maffiner forffriver sig fra den fjerneste Oldtid, og det er let at indsee, at Mennesket neppe behøvede at fjerne sig ret meget fra den allerførste Raa- hedstilsiand, for det maatte være faldet paa at bøde paa sine Kræfters Intensitet ved Maffiner, der som Bevægkraft brugde Menneflekræfter. Snart efterat man havde lært at tæmme Dyrene, har man vel ogsaa tænkt paa at anvende dem til at bære, og senere til at trække; men sikkerligt forst i en langt senere Periode er man faldet paa at an- vende andre bevægende Kræfter til at erstatte Menneske- og Dyrkræfter. Opfindelsen af de forste Maffiner erj da saaledes fra en Tid, der er ældre, end den, til hvilken sikkre historiske Efterretninger naae, og selv om adskillige, der