Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
har man ved den sædvanlige hollandske Construction af Vinger, allene ved en ubetyde-
lig Forandring af Constructionen af Vingerne saa temmeligt afhjulpet, saaledes som
siden stal nærmere blive omtalt. Den siorre Tapfriction er ved en fornuftig Construc-
tion af Tapper saa ubetydelig, at den ikke maaske gjor 1A af hele Kraften, som Vin-
gerne forplante. Lader man Vingerne tage Vinden bagfra, siaaer man ofte i Fare for,
at de rykke fig fremad ved stærk Blæst, hvilket naturligviis maa forhindres ved særegne
Constructioner af Tappe og Axer, hvilke ofte foranledige en sisrre Friction, end Tap-
frictionen, fom man vilde undgaae.
409. Der kan igjen spørges, hvor sior en Deel af hele Omdrejnr'ngsplanen
det er fordeelagtigst at bedække? Spørges allene om Effecten, da vise Forssg af Smea-
ton *) at denne ved en Hastighed af Vinden af 20 Fod i Secundet begynder at aftage
naar | af hele Omdrejm'ngspiauen er bedækket; men indtil dette Forhold voxer Effecten
af Vinger af samme Længde med Overfladens Størrelse; ved mindre Hastigheder der,
imod gav en Bedækning af | den største Effect. Da 20 Fods Hastighed i Alminde-
lighed er den største Hastighed, med hvilken Mollerne kunne gaae uden at rebe Segl,
saa synes | at være det højeste, der kan være fordeelagtigt. Vistnok vilde det i een
Henseende være beqvemt om man med en mindre Vingelængde kunde opnaae den samme
Effect; men paa den anden Side give og længere Vinger en ulige mere jevn Gang af Vin-
gerne, og Hjnlværk og alt indvendigt Maskineris lider langt mindre af Stod ved læn-
gere og mindre brede Vinger end ved kortere og bredere; dette har da vel sagtens været
Grunden, hvorfor man ved de sædvanlige Møller neppe bedækker | af hele Omdrejnings-
cirkelplanen; ved de amerikanske, eller rettere portugisiske Moller, der siden nærmere
skulle blive omtalte er maaffee sædvanligst 4 bedækket. Jeg troer derfor at man ve!
ber i de fleste Tilfælde beholde den gængse Længde af Vinger, men at man hvor der
er Lcee eller hvor i Almindelighed kun svage Vinde finder Sted, eller hvor det Arbejde,
man vil udfore fordrer betydelig Kraft eller endelig hvor man uden Skade kan bruge
en njevn Bevægelse, gjerne uden Fare kan gjore Vingerne bredere, end sædvanligt
bruges, og vel endog indtil \ eller | af hele Cirkelplanen. Ieg tilsiaaer imidlertid,
at jeg ikke kjender Erfaringer tilstrækkeligt i det Store, der kunne afgjere dette Spsrgs-
maal, thi vistnok haves flere større Moller med sisrre Vingeflade; men det er mig ikke
bekjendt, at der nogetsteds er omtalt hvad Erfaring har givet om deres Gang.
) Philos. Transactions Vol. ui.