Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

288 410. Der kan igjen spørges om det er hensigtsmcessigst at fordele Vinger fladen paa fire, eller paa flere enkelte Vinger? Med Hensyn til Effecten synes det at maatte være næsten ligegyldigt, hvilket Vingeantal man vælger, thi vel virker Vinden, som det af den techniste Mechanik er bekjendt, proportionalt noget stærkere paa en absolut storre Overflade, end paa en mindre; men Forffjelleri kan i det nærværende Tilfælde næsten forsømmes. Constructive Hensyn synes alrsaa her allene at kunne være ledende. Vil man bruge saa store Vinger, at en enkelt Vinge ffulde, naar hele Vingefladen knn fordeeltes paa 4 Vinger, behove at være bredere end at Yderkantens Afstand fra Hovedarmen blev længer en 2—3 Alen, da maatte Vingerne for at kunne holde Tryk- ket ud, gjores saa svære at de vilde tynge mere, end om Vingefladen fordeeltes paa flere Vinger, og i saa Fald vil det altsaa være tilraadeligst at vcelge flere Vinger, men paa den anden Side have igjen 2 dobbelte Vinger, hvis Alt gjores af Trcee, saa store Fordele med Hensyn til Simpelhed og Solidität, hvilket især ved et Organ som Vejr- rnellevinger, saameget bor tages Hensyn til, at jeg ikke troer, at der i de fleste Tilfælde vil være stort at vinde ved at bruge flere Vinger, end 4. Man har ofte brugt Moller med flere Vinger, saa at man vist nok gjerne kunde have Erfaringer angaaende hvad der var det rigtigste; men jeg fjender aldeles ingen Angivelser af denne Art. Hollænderne bruge næsten allevegne kun 4 Vinger, i England, ligesom og især ved Salinerne i Nordtydskland seer man meget hyppigt anvendt Moller med 6-8 Arme. 4(1. Et Spsrgsmaal, som Theorien heller ikke afgjor, er, hvilken Form bor Vingernes Projection paa Omdrejningsplanen have. Ved de fleste Moller har Vinger- nes Projection Formen af et Nectangel, ved de saakaldte amerikanske Moller derimod Formen af en Triangel, hvis Basis ligge udad. Paa Grund af Constructionen af disse to Hovedarter af Vinger, der siden nærmere flulle blive omtalte, har man sandsynlkgviis valgt disse to Former, der efter Vingernes øvrige Construction er det Simpleste, der kunde vælges; men et andet Spsrgsmaal bliver det, om det er hensigtmæssigt at beholde ved de sædvanlige Vinger Formen af et Nectangel. Adskillige Grunde synes at tale for, at det var hensigtsmæssigst at gjore Vingerne brede i Enden; Erfaring taler imidr lertid ikke bestemt herfor. Ved Smeatons Forsøg viisde det sig, at Effecten, der ved Rectangnlaire Vinger var 4,79, forogedes til 6,15 derved, at der tilsattes en triangulair Bagvinge, der forneden var halv saa bred fom Rectanglet og altsaa havde et Areal, der var 4 af Rektanglets. Effecten er altsaa voxet lidt mere, end Arealet, hvilket multipliceret med kun vilde være 6,00. Andre Erfaringer ere mig ikke bekjendte, saa at det ikke synes at gjore frov Forffjel, om Vingefladens Projection med samme