Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

År: 1833

Serie: Første Hefte

Sider: 412

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 432 Forrige Næste
289 Areal gives en noget forfljellig Form, og da er der ingen Grund til at vcelge anden Form, end den rectangulaire. 412. Endvidere kunde der opkastes det Spsrgsmaal, om Vingearmene bsr være rette eller concave mod Vinden? Jeg tilsiaaer, at jeg ikke med Hensyn til Effecten af begge Former kjender nogen Erfaringer, der her kunne være afgjsrende; begge Dele bruges, fljsndt dog paa de hollandske Meller næsten altid Armene ere krumme; stor synes imidlertid Gevinsten ikke at kunne være, da Huulheden er saa lille. Med Henr syn til Styrken synes det, som om de krumme Arme, have Fortrinnet, da de allerede, saaledes som det vil vise sig i det Folgende, ved Sammenføjningen spændes saaledes, at de ere noget f nun me udad. 413. Angaaende Vingernes rette Helding paa de forffjellige Steder er allerede tidligere theoretiff deduceret det Fornødne, der er sammenholdt tillige med Coulombs Erfaringer; her kan endnu bemærkes at Smeaton fandt, at Maximum af Effect ved plane Vinger fandt Sted naar Vinklen med Axen var 15°, og i saa Fald — 3,48, naar Effecten af lige lange og lige brede Vinger, hvis Pderende gjorde en Vinkel åo — 68° 45' og å, — 82° 45' var 4,79, saa at det altsaa viser sig, ot vindffjæve Vinger have betydelig stsrre Effect, end plane. Smeaton fandt ved sine Forssg, at den Form, der i det Hele gav den storste Effect, var den, ved hvilken Vinklen med Axen i en Afstand af I Radien var 70° 2 _______ 7<o 6 -I — — 72° I — — 74° 4 - — W og I — — 83°. Denne Form afviger ikke meget fra det, der theoretiff er godtgjort og som og sædvan- ligst er Praxis. 414. Omdrejm'ngsaxen kan naturligviis være enten horizontal, eller gjsre en Vinkel med Horizonten, og heller ikke denne synes at vwre ganffe ligegyldig. Henr sigten med at lade Axen saaledes rejse, fluide egentligen være at bevirke? at Vinden skulde siryge langs den, og saaledes skulde den da vcere afhængig af Vindens Bevcer gelse paa det Sted, hvor Møllen staaer; men i Praxis lægger man egentlig aldeles ikke Mærke til dette, men gjsr Heldingen eftersom det er beqvemmest for Møllehuset, og lcegger derfor ved Stubmoller sædvanlkgst Axen ganffe horizontale medens man derimod ved de hollandske Moller i Almindelighed giver en Helding af 15°. Jeg troer imidr (37) to