Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
289
Areal gives en noget forfljellig Form, og da er der ingen Grund til at vcelge anden
Form, end den rectangulaire.
412. Endvidere kunde der opkastes det Spsrgsmaal, om Vingearmene bsr
være rette eller concave mod Vinden? Jeg tilsiaaer, at jeg ikke med Hensyn til Effecten
af begge Former kjender nogen Erfaringer, der her kunne være afgjsrende; begge Dele
bruges, fljsndt dog paa de hollandske Meller næsten altid Armene ere krumme; stor
synes imidlertid Gevinsten ikke at kunne være, da Huulheden er saa lille. Med Henr
syn til Styrken synes det, som om de krumme Arme, have Fortrinnet, da de allerede,
saaledes som det vil vise sig i det Folgende, ved Sammenføjningen spændes saaledes,
at de ere noget f nun me udad.
413. Angaaende Vingernes rette Helding paa de forffjellige Steder er allerede
tidligere theoretiff deduceret det Fornødne, der er sammenholdt tillige med Coulombs
Erfaringer; her kan endnu bemærkes at Smeaton fandt, at Maximum af Effect ved
plane Vinger fandt Sted naar Vinklen med Axen var 15°, og i saa Fald — 3,48,
naar Effecten af lige lange og lige brede Vinger, hvis Pderende gjorde en Vinkel
åo — 68° 45' og å, — 82° 45' var 4,79, saa at det altsaa viser sig, ot vindffjæve
Vinger have betydelig stsrre Effect, end plane. Smeaton fandt ved sine Forssg, at
den Form, der i det Hele gav den storste Effect, var den, ved hvilken Vinklen med
Axen i en Afstand af I Radien var 70°
2 _______ 7<o
6
-I — — 72°
I — — 74°
4 - — W og
I — — 83°.
Denne Form afviger ikke meget fra det, der theoretiff er godtgjort og som og sædvan-
ligst er Praxis.
414. Omdrejm'ngsaxen kan naturligviis være enten horizontal, eller gjsre
en Vinkel med Horizonten, og heller ikke denne synes at vwre ganffe ligegyldig. Henr
sigten med at lade Axen saaledes rejse, fluide egentligen være at bevirke? at Vinden
skulde siryge langs den, og saaledes skulde den da vcere afhængig af Vindens Bevcer
gelse paa det Sted, hvor Møllen staaer; men i Praxis lægger man egentlig aldeles
ikke Mærke til dette, men gjsr Heldingen eftersom det er beqvemmest for Møllehuset,
og lcegger derfor ved Stubmoller sædvanlkgst Axen ganffe horizontale medens man derimod
ved de hollandske Moller i Almindelighed giver en Helding af 15°. Jeg troer imidr
(37)
to