Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

290 lertid, at mere end sædvanligt steer burde tages Hensyn til Terrainet hvor Møllen staaer. Hvis den saaledes siaaer paa en Forhøjning, der er isoleret, bor den fikkerlkgt rejse saa lidet som muligt, ligesom og hvis den ligger paa en Plaine; ligger den derimod næsten paa en Skrænt, saaledes som vore Voldmoller, da siryger i Almindelighed Vinden ovenfra nedad naar den kommer inde fra det Ophøjede og opad naar den kommer fra Dybet. Da den i saa Fald sædvanligst er stærkest, er det bedst at indrettte Mollen saaledes at den ved den svag Vind giver den storst mulige Effect, og da kan man gjerne lade Axen rejse mere, saasom indtil 20°; det samme vil da og være Tilfældet, hvis Mollen ligger paa en Plaine, der er omgivet med Højder paa alle Kanter. § . 5. 415. De saaledes i de forrige §§. bestemte Overflader, der ffulde afbryde Vinden, eller de saakaldte Vinger, tilvejebringes paa flere Maader, af hvilke imidlertid to ere de hyppigst anvendte. Enten nemlig danner man, fom Fig. 85 til Fig. 96 vise nærmere, et Skrog, der bestaaer i en Arm, som i Almindelighed er dobbelt, saaledes, at den gaaer igjennem Axen, og tillige er Arm for den diametralt modsatte enkelte Vinge, i denne Arm ere indfældede Tværsprosser, de saakaldte Hækskeder enten under den samme Vinkel overalt, hvis Vingerne ffulle være plane, eller under mere eller mindre forr ffjellige Vinkler, hvis de ffulle være vindstjæve, hvilket Skrog, der ret strap nærmere stal blive beskrevet, bedcrkkes med Segldug eller Træe, eller og man, fom Fig. 97 viser, i to forskjellige Omdrejningsplaner indsætter Arme, og befæster langs ad enhver af dem, der ligge i den ene Omdrejningsplan med Spidsen ind mod Axen den lange Side af et trekantet Stykke Sejldug, der med Grundlinien vender ud ad, og med sit tredie Top, punkt fastgjort til Toug, der igjen er befæstet til Enden af een af Armene i den anden Omdrejningsplan, saa at det altsaa kan strammes ud, saaledes at bet danner en noget huul skjevtliggende Overflade. Disse ere de saakaldte amerkkanffe Vinger. Vi ville særskilt noget i Detail omtale enhver af disse Former. 416. Hovedarmen til den sorste Art af Vinger indstikkes sædvanligst saaledes, fom Fig. 85, 86 og 87 vise, i Hovedaxen, og gjores t Almindelighed hos os af 4 Stykker, saaledes som Fig. 85. Hovedstykket AB gaaer igjennem Hullerne i Apen og omtrent | af den enkelte Vinges Længde ud mob Enderne. Til dette ere to Ende- stykker AC, af hvilke eet er sær stil t afbildet Fig. 91, forenede ved Fortanding saaledes, fom Figurerne vise; bagpaa er igjen ligeledes indtandet et. Stykke DE, der gaaer noget nedenfor Begyndelsen af Endestykkerne. Fig. 91 viser Halvdelen af dette Stykke