Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

302 431. Paa Steder, hvor Vinden er meget foranderlig, er det en Byrde at ffnlle ofte dreje Mollen, og desuden ere Mollerne ofte udsatte for, at Mollen maler mindre fordi Folkene ikke dreje Mollen til rette Tid, og især vigtigt er delte hvor Molt ler bruges til saadant Arbejde, der ellers ikke fordrer Tilstedeværelsen af en Mand. Dette har da maatte vække Anffet om at indrette Moller saaledes, at de dreje sig selv efter Vinden. Den simpleste Indretning hertil er naturligviis den, at anbringe oven paaHatr ten en Plan eller Flsj, parallel med Axen saa stor, at den kunde have Kraft til at dreje Mollen mod Vinden, men kun ved smaae lette Møller lader dette sig anvende; ved andre derimod maatte et saadant Vindfang være saa stort, at det ved pludseligt omsprinr gende Vinde gjerne kunde være farligt. Man har derfor forsøgt flere andre Maader at bringe Moller til at dreje sig selv; af disse vil jeg kun beskrive den ved Cubitts Fig. 110 og folgende afbildede Moller. Ved den er der anbragt et Vindfang, hvis Omdrejningsplan er lodret paa Høvedvingernes; dette sætter ved Hjælp af flere Mellem- led et Tandhjul i Bevægelse, hvilket griber ind i en Krands med Tænder, der er anbragt rundt om det fasistaaende Msllehuns. Møllen drejes derved saalænge, indtil Omdrejningsplanen for Vingerne af det lille Vindfang ligger lige i Vindens Retning Fig. 110 X viser det lille Vindfang, der paa den fravendte Side har et Keglehjul, der griber ind i et Keglehjul, der er anbragt paa Aren T, der paa sin anden Ende har er andet Keglehju! R, der griber ind i et tredie R, hvis Axe ligge horizontalt og paa sin anden Ende har et næsten cylindriff Hjul 8, der griber ind i den langs om Mellem- snit liggende Krands med Tænder S,, saaledes som Horizontalprojectionen Fig. 114 viser tydeligere. For at Hatten skal dreje sig lettere, er der anbragt Frictionsruller saavel under Hattens Krands r, som paa Siderne for at hindre den fra at siryge paa. 432. Saa sindrig, som henne Indretning er, og saa hensigtsmæssigt som den maaffe vilde lade sig anvende ved Moller, ved hvilke ikke bestandigt stal være Folker tilsyn, saa lidet kan jeg holde den for nyttig ved Kornmsller, ved hvilke altid maa være Folk tilstede. Deels nemlig drejer kun Vindfanget sig saalænge, indtil der er Ligevægt mellem Vindens Virkning paa det og Modstanden mod Bevægelsen, der deels er Frictionen og Hovedvingernes Bevægelsesmodstand, saa at man, hvis man betænker hvorliden Virkning ril Omdrejning Vinden udover paa et verticalt Vindfang, nnnr det er nærved, at den stryger langs Omdrejningsplanen, let vil indsee, at Høvedvingerne ved soage Vinde ere langt fra at staae rettede, føni de skulle; dernæst lide Vingerne mere ved den Krast, der bestandigt stræber at dreje dem, endvidere bliver den aldeles uvirksom, hvis Vinden springer nogenledes pludseligt om, den halve Vindrose rundt,