Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

301 paa en Underliggende Vane af Steen eller Jern. I andet Tilfælde hviler saaledes, som Fig. 110 og flere andre vise, Hatten paa en Krands af Tommer, hvorpaa den bevæger sig paa Frkctkonskegler, medens den tillige er forsynet med Hager, der gaae om Krandsen, og hindre Hatten fra at blæse af; scedvanligst kalder man saadanne Mol- ler hollandske, ffjvndt Vingerne derfor g jente kunne være væsentlig forstjellige fra hollandffe Vinger. I Almindelighed bruger man at fasigjore en Vægtstang, den saa- kaldte Stjert, til den bevægelige Deel, og fra denne lade gaae et Tong hen ti! en paa Hjul transportabel siaaende Vinde, den saakaldte Mollevogn, der fastgjores er eller andet Sted uden for Mollen. Alle tre Constructioner have deres særegne Fordele og Mangler. Ved Stubmøllerne hviler en betydelig Vægt paa Stubben, saaledes, at de ikke, uden nt være ualmindeligt godt gjorte saaledes at Vægten hviler paa en afrundet Tap, paa hvilken gaaer en Kappe, kunne være saa store, som Moller ril dreje i Hatt ten, og tillige maa Stubben være overordentlig stærk, hvis man ikke naar Mollen er noget stor, flal have at befrygte at den kastes overende i en Storm. Den anden Construction har næsien de samme Fejl, ffjondt Bevægelsen fleer temmeligt betydeligt lettere paa Frictionsrullerne. Grundfladen af Huset bor saavidt muligt være saa stor, at Mollen har den fornødne Stabilitet mod Vindens Virkning; man kan imidlertid paa lignende Maade, som ved Hatten, gjore saadanne Constructioner, at Grunden støtter ben stærkt ved underlobende Hager. Fordelen ved Stubmoller er derimod, at man ulige mindre er generet af Husets Form, end bed hollandffe Mvller. Den vigtigste Ubeqvennnelighed ved disse er den, at man maa gjore Huset saa lille, som muligt for at Vingerne overalt kunne gaae forbi, uden at Axen behøver at ligge formeget ud, og for at Vagsiaget af Vinden stal vare saa korr som muligt; dette noder oste, hvis man ikke vil være generet i Plads, til at give saadanne Moller en ellers unødvendig Hejde, hvilket deels har den Fejl, at man ofte maa lede Kraften fra Axen saa langt ned til det Sted, hvor den ffal virke, deels til Unytte forøger Bekostningen af Anlægget, saa at man til adskilligt Brug f. Ex. til Saugmeller vanffeligt kan bruge Moller med Hat. For en Deel er øg dette Grunden til, at man næsien altid under hollandffe Moller sætter en Underbygning, der foroven har en faakaldt Omgang, derimod have disse Mokker den store Fordeel at de paa Hatten ncer kunne være byggede af Steen, hvilket derimod ei kan gjores ved de andre Moller; at dette imidlertid mindre hyppigt ffeer, dertil er især Grunden den, at man gjerne inde i Mollen vil have saa stor Plads fom muligt, saa at man gjor Vceggene saa tynde, fom muligt.