Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

300 Klapper, der enten ved en Vægt eller en Fjeder trykkedes ind imod Nammen, saaledes at de indtil Vindens Tryk naaede en vis Styrke holdtes lukkede, men derimod trykkedes vp, saasnart at Vindens Tryk paa Klappen overffreed den Kraft, med hvilken Vægten eller Fjedren trykkede den mob Rammen. Denne Construction er særdeles simpel og kan anbringes paa alle Vinger, men har den Fejl, at man ikke kan segle Mollen af uden at sætte den ferst. Et Princip, der er gandffe forffjelligt fra de forhen omkalte, hvilke alle gik ud paa at forandre Vindfangets Størrelse er benyttet af Verner*). Han lader Vinaeoverfladen blive uforandret; men varierer Vingefladens Helding med Omdrejr nkngsplanen. Til den Ende ere Vingerne drejelige om Hovedarmen, denne deler Vinr gen efter Længden t to ulige siore Dele, saaledes at altsaa Vindens Tryk stræber at dreje Vingen om Armen; ved Hjælp af en Vægtstang, der paavirker omtrent paa I tg; nende Maade, som ved den i uæsiforrige Artikkel beflrevne Construction af Vinger, hindres den derimod fra at dreje sig saalænge indtil Differenzen mellem Vindens Tryk paa de to Sider faaer Overvægt over Vægtens middelbare Virkning til at forhindre Drejningen. Det forekommer mig, ak denne Tanke ikke er urigtig, og ffjondt jeg ikke just finder Detaillet af Verriers Molle hensigtsmæssigt, hvorfor -eg heller ikke har ofco# pieret hans Figur, saa troer jeg dog, at det ved denne Vej snarest vilde være muligt at naae en simpel Consirnction af Meller, der regulerede sig selv og lode sig segle af indvendigt fra. Anmærkning. De forffjellige Maader ved Hjælp af Frictionernes Forsgelse at regulaire en Melles Gang henhvre ikke her. §. 8. 430. Da Vinden snart blæser i een Retning, og snart i en anden og de verticale Moller ikke kunne gaae med mindre, at Vinden blæser omtrentligt langs Mvlleaxen, saa nierne de naturligviis kunne drejes efter Vinden. Man har to Hovedmaader, hvorpaa dette kan flee; enten nemlig er hele Mollen bevægelig, eller kun den oberste Deel, i hvilken Axen er anbragt, eller den saakaldte Hat. I forste Tilfælde er hele Mollen enten hvilende paa en svær fastsraaende Tap saaledes fom Fig. 115, den saakaldte Stub, hvorefter en Mslle til at dreje paa denne Maade kaldes Stubmølle, eller Mellen, hvis dens Grund- siade er saa stor, at den kan have Stabilitet nok, saaledes, som Fig. 116 viser, bevæger sig paa Frictkonskegler, der ere befæstede til dens Grundflade, og bevæge sig *) Bayley Account of Machines approved by the society of Arts, Tom. II. 1782 pag. 47.