Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

299 fsres ud, hvorved den skyder Nullerne frem mod Listerne, og opruller Segldugsr stykkerne medens tillige lvftes en Vægt, der igjen, naar Hastigheden og altsaa og Centrifugalkraften bliver mindre, nærmer Glideren mod Centrum og derved bevirker en Bevægelse i modsat Retning. Fig. 110—114 er en Afbilding af en Deel af een med et saadant Vingefang tillige med endnu nogle flere Indretninger, der siden ffulle omta, les, forsynet Molle. Fig. 110 er et Gjennemsnit efter en brækket Plan, gjeunem en Deel af det oberste af Mollen, Fig. 111 er en Afbilding af en Deel af Vingerne seete forfra, og de øvrige Figurer Detaillen af enkelte Dele, hvilke siden ffulle omtales. Enhver af Vingerne AA Fig. 110 og ill have foruden Hovedarmen to temmeligt stærke Sidestykker mm, paa hvilke to lange Stykker 11, 11, paa hvilke Nullerne ere anbragte, kunne bevæge sig. En gaffelforrnig Trækstang tt er befæstet til ethvert af Sidestykkerne for Nullerne; Spidsen a af Gaflen tt er med Bolte befæstet til Enden af en Vinkelr vægtsiang abc Fig. 110; til Punktet c er tillige saaledes som Fig. 112 viser, i noget simre Maalesiok forbundet en Stang dd, der gaaer igjennem Axen og ved sin Ende d, er forsynet med Tænder, i hvilke griber ind i et Drev, der er anbragt paa Tandhjulet h, i hvilket igjen griber ind i et Keglehjul, paa hvis Axe H er anbragt en Vægt, hvilken altsaa stræber at nærme Gliderne kil Axen. Hvis Vingerne gaae om med en vis Hastighed, vil Vægten holde Ligevægt med Virkningen af Centrifugalkraften paa Gli- verne 11; saasnart derimod Hastigheden bliver større driver Centrifugalkraften disse ud, og derved ville da Nullerne, af hvilke een er særffildt afbildet Fig. 113, uærme sig Listerne medens de tillige ved Gnidningen af de pan Enden af dem anbragte Skiver, der gnide paa Vingerne, rulle om og vikle Segldnget paa sig; saasnart derimod Vingernes Hastighed igjen tager af, faaer Vægten Overhaand og forer Rullerne tilbage mod Axen. 428. Man kan neppe uægte, at denne Indretning jo er særdeles sindrig; men deels er det indlysende, at den kun kan bruges ved plane og rette Vinger, allsaa ved dem, der efter det forhen viisie har den mindste Effect, deels bliver og Vingerne, naar de flulle udrette det Samme, som hollandske Vinger, overordentligt svære, deels bliver selv naar de ere heelt seglede af, saa sior en Deel af Vindfanget optaget, at de, naar de siaae stille i siærk Storm, lide særdeles meget og endelig ere de temmelig kost- bare, saa at jeg vanskeligt troer, at de ret meget ville blive anvendte. 429. Foruden disse Maader ar formindske Vindfangets Størrelse har man en heel Deel flere, saaledes har Delamolere *) ladet Vingerne have een eller flere *) Bulletin de la society d’.Encouragement XXIV. (38*)