Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

305 sigtsmwssigst. Det synes indlysende at det rigtigste Princip, at bElge, vil vcere, enten ot forandre Overfladernes Retning, saaledes at en mindre Flade paavirkedes paa den ene Side, end paa den anden, eller og at bedække den ene Side, jeg vil derfor beskrive et Par efter disse Principer constrnerede Vinger. Til den ferste Art hore en Molle, der er foreflaaet af I. Jackson*), og skizzeret er i Plan afbildet Fig. 117. Axen gaaer igjennem en vertical Cylinder, der kan drejes, men er fastgjort saalænge Mellen er i Gang. Denne Cylinder er foroven forsynet med et Tandhjul, der sidder fast paa den. Paa Molleaxen ere befæstede 4 horizontale Arme, der hver fere et Tandhjnl, der griber ind i det paa Cylinderen værende, og i et af dobbelt saa stor Diameter, der igjen griber ind i det forhen nævnte. Dette sidste har paa sin Axe befæstet Planer, der ere det egentlige Vindfang. Det er heraf let at indste, at Planernes Stilling ind- byrdes ikke vil forandre stg ved en Bevægelse, og at man altsaa kan oprindelig Me dem mod hverandre hvorledes man vil, og stille dem samlede, hvorledes man vil, mod Vinden ved at dreje Cylinderen om; ved Hjælp af denne kan man og ved at dreje dem mere eller mindre fordeelagtigt for Vinden regulere dennes Paavirkning. Det vil vcere let at indsee, nt virkeligt Molleaxen kan komme i Bevægelse derved, og af Vinden modtage en vis Actl'onsmcrngde, men vanffeligt at sige hvor stor den vil blive; meget stor vil den neppe blive. 436. Af Møller, ved hvilke Bevægelsen frembringes bed at hindre Vindens Paavirkning paa de Vinger, der ligge paa den ene Side af Axen, haves flere. Enten er Skjcermen fast etter drejelig efter Vinden. Ved de første stiller man i Almindelighed Skjermen saaledes, at Vinden kan virke i een Retning men ikke i den modsatte; een Com siructkon er den, at man anbringer paa en vertical Axe 4—12 Vinger, af Segldug, der ere anbragte paa horizontale Arme aldeles paa samme Maade fom Skovlerne paa et Stremhjnl; deres Omdrejningsrum er omgivet med en Mængde tynde Brædder eller Blikstrimler der, som Grundridset Fig. 118 viser, staae næsten tangentialt til den Cirkel, som Vingernes Yderkant bestrider. Paa denne Maade kan da Vinden, hvordan den end vir- ket', virke paa een enkelt Vingeflade, men ikke paa den modsatte, der ligger i Lcee. Denne Construction er særdeles simpel, men giver neppe megen Effect fordi Vinden deels bry- des en Deel og taber i Styrke, inden den kommer til at virke paa Vingerne, og der- næst heller ikke rafft nok kan flippe ud, saa at Vingernes Modstand mod deres Bevægelse ikke er allene den, der hidrører fra Bevægelse mod en Mestaaende Luftmasse. *) Repertory of arts Tom. Cme. (39)