Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

308 organer, saasom Vogne o. s. v. foresiaaer Baader, ot comprimere i stærke Cylindere omtrent af ConsitUction som Vindbvssekolber, Luften ved Hjælp af stationaire Dampr maskiner og siden at lade den flippe ud og derved virke paa et Modtagelsesorgan omtrent som en Dampmaskine uden Condensator. Skjsndt vel denne Anvendelse ikke hyppigt kan være fordeelagtigt, saa kan der dog gives Tilfælde, at den kan være det og hvor den maaffee kan være færdes vigtig paa Grund af Modtagelsesorganets Lethed, saaledes som hvor man tænker paa ved mechanist Kraft at styre Luftbalonnen. Ved andre mechanists Kræfter at frembringe en Lustfortynding eller Luftforrætning lader sig sjeldent gjore med Fordeel. I ældre Tider benyttedes dertil Damp, der condenseredes under et Stempel; men disse saakaldte atmosphceriffe Maffiner bruges deels nu særdeles sjeldent, og deels vil det være beqvemmere at omtale dem under Organerne for Modtagelse af Dampkraft, med hvilke de i deres Former have saa megen Lighed. I den nyere Tid har man forer flaaet at benytte Udviklingen af Kulsyre eller andre Luftarter ved chemiffe Midler til at frembringe en Bevcegkrast; men neppe vil der være oekonomisk Fordeel derved. Formte Afsnit. Vanddampe som Bevægere. 442. 3 den technifke Mechanik er viist, at Vanddampe kunde paa en tre- dobbelt Maade virke directs; deels nemlig ved deres Udvidelse og derved foranledigede Tryk mod en bevægelig Vegrændsning, deels ved deres Reaction ved deres Udstrøm- ning, og deels endelig ved deres Stod mod bevægelige Gjensiande, der hindre den udstrømmende Straales frie Bevægelse. Foruden disse tre Maader, hvorpaa Dampen kan virke directe, kan den endnu indirecte virke paa den Maade, at den enten ved at condenseres eller ved ar ffaffe Udvej til et Medium, hvor den kan udvide sig til et større Volumen, frembringer et formindffet Tryk mod de Begrændsm'nger, inden i hvilke den er indesluttet, og saaledes gjor det muligt for et andet Tryk paa Begrcendsningen at meddele denne, hvis den er bevægelig, en sterre disponibel Actionsmængde end da Dampene oprindeligt virkede. At paa denne Maade Dampene undertiden selv kunne paa en dobbelt Maade virke fom Bevægere for eet og samme Modtagelsesorgan, nemlig naar Vanddampe selv ere de Legemer, der udove Trykket, er da indlysende, saa at