Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
........................................................-........................' '' ■
312
lofte Contravcegten. Lader man Stempelsiangen gaae damptcet, saaledes at man kan frem-
bringe et overvægtigt Tryk i begge Retninger, saa at det er det samme, som cm man
havde to enkelte Cylindre, der hver for sig frembragde en Bevægelse i modsat Retning, da
kan man undvære Contravcegten, og lade Dampenes directs eller indkrecte Virkning være den
eneste Aarsag til Bevægelse; dette er Virknmgsmaaden ved dobbeltvirkende Maskiner.
Ved en sammensat Virkning maae da to Perioder af Dampenes Virkning falde sammen,
saaledes, at et formindsket Modtryk paa Reversen bevirkes paa samme Tid, fom et
forøget Tryk paa Aversen og omvendt. Skal Dampen virke ved Expansion, da ind,
sees lettelig, at dette kan ffee enten ved Afspærring, saaledes at der lukkes før den
indstrømmende Damp for Stemplet har fuldendt sit Lob, medens der derimod indtil Lebet
er fuldfort, er Communication med Condensator eller Atmosphære, eller og den kan stee
i flere Cylindere, saaledes at Dampen forst virker med fuldt Tryk og derefter ledes ind
i en anden større Cylinder, hvor den kan udvide sig. I dette Tilfælde maa altsaa
samtidig være Communication mellem Dampkjedlen og den nederste Deel af den lille
Cylinder, mellem den sverste Deel af den lille og den nederste Deel af den store Cylinr
der, og mellem dennes Overdeel og Condensatoren, eller og omvendt mellem Dampr
kjedel og den oberste Deel af den lille Cylinder, mellem den nederste Deel af den lille
og den øverste Deel af den store Cylinder, samt mellem den nederste Deel af den store
og Condensatoren.
447. Stemplet og Cylinderen i Forening ere saaledes ved Cylindermaffiner
det egentlige Hovedorgan for Modtagelsen af Dampenes Kraft; men for at dette kan
udfore sin Function, ere endnn flere eller færre andre Hjælpeorganer nødvendig, saaledes
behoves for at de behørige Communicalioner kunne tilvejebringes mellem Kjedlen eller
Condensatoren og de forskjellige Dele af Cylinderen særegne Hjælpeorganer til Distrü
Suttonen af Dampen; disse gaae scedvanligst under Navn af Ledning. Der
maa endvidere, hvis Dampene skulle virke indirecte, være Organer, ved hvilke der
bevirkes en Condensation af Damp, eller hvad man kalder Condensator. Endvidere
maa for 'at Dampenes Udvikling og Condensation kan vedblive Ubestemt Tid en Pompe
tilføre nyt Vand til Dampkjedlen; det er den, der kaldes Alimentationspumpen;
en anden fore Condensationsvand til Condensatoren; det er den, der kaldes Koldtvandsr
pumpen, og en tredie, der kaldes Luftpumpen, bortføre det Vand, der har
dannet sig af Dampene ved Condensation tilligemed det Vand, der har tjent til at bevirke
denne, ifald begge ere sammenblandede, samt den Luft, der multgen kunde have Udviklet
sig af Vandet. Endvidere maa der være Organer for, hvis det behoves at regulere