Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

;--------------------------------------- - - ' ' • • ■ ’-i- 'n 314 der ved Hjælp of (5tcmpefft<itigei1 Cx, der gaaer luftcet kgjennem Stoppebossen c forplantes Udaf Cylinderen. Paa Overenden af Stempelstangen er anbragt et Led O, ved hvilket Stangen er forbundet med en Forbindelse af Stænger, der efter deres Form kaldes Parallelogrammet, hvilket igjen ved O2 og O3 er forbundet med en toarmet Vægtstang, den saakaldte Balancier YY, der kan oscillere om en Axe X. Ved Hjælp af Parallelogrammet opnaaes, at fljsndt Stempelstangen gaaer lodret op og ned, og Endepunktet O altsaa beskriver en ret Linie, saa kan dog Punktet O.2 beffrive en Cirkelbue. Paa den anden Ende af Ballacieren er anbragt en Tap, om hvilken kan dreje sig Hovedet af en Stang P, der kaldes Skaglen, hvis anden Ende er paa lignende Maade forbundet med en Krumtap Q, ved Hjælp af hvilken i Forbindelse med Svinghjulet R, Balancierens oscillerende Bevægelse forandres til omdrejende. Med Balancieren ere forbundne saaledes, at de bevæge sig med den, Stangen til Luftt pumpen ved O1Z Stangen til Alilnentationspnmpen M og Stangen til Koldtvandsr pumpen ved N. Endvidere er paa Apen af Svinghjulet anbragt et Excentrikum 8, ved hvilkets Omdrejning Vinkelvægtstangen U meddeles en frem og tilbagegaaende Bevæ- gelse, ved hvilken Skyderen F gives den ovenomtalte Bevægelse, ved hvilken de for; skjellige Communicationer mellem Kjedel, Cylinder og Condensator bevirkes. For at regulere Mængden af Dampe, der stromme ind, er ved E anbragt et Spjeld, der oo6x nes mere eller mindre eftersom Maskinen gaaer hastigere eller langsommere. Dette bevirkes ved den saakaldte Moderator eller Centrifugalt'eg ula tor, der siden næn mere vil blive omtalt. Ligeledes kan Mængden af Jnjectionsvand reguleres ved Skruen L, der gjennem en Vinkelvcegtstang aabner Hullet i mere eller mindre. Efter denne foreløbige Oversigt over de Dele, af hvilke enhver Dampmaskine maa have flere eller færre, og over een hyppig forekommende Forbindelse, der i det Mindste giver Begreb om hvorledes Delene kunne være forbundne, ville vi forst ncrrmere betragte de forffjellige constitnerende Dele hver for sig, og derefter vise nogle af de hyppigst forekommende Forbindelser. §. 2. 450. Cylinderen er, fom allerede ovenfor er feet, en Deel af Hovedorganet ved Maskiner med oprindelig frem og tilbagegaaende Bevægelse. Et Gjennemsnit af en Cylinder i simre Maalestok tilligemed den Mantel, med hvilken den hyppigt omgives, sees Fig. 121. Foruden Manrelen er Cylinderen endnu forsynet med et Bundstykke og et Dæksel, saaledes, som Figuren viser.