Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

327 fransighed, at Slidet paa Cylinderen sandsyttligviis, naar Stemplet er det haardeste, bliver mindre, end Slidet paa Stemplet naar det omvendte er Tilfælde, i et Forhold, der nærmer sig til Qvadratet af Forholdet mellem de paagnidende Legemers Haardhed, multi- pliceret med Qvadratet af Forholdet mellem Stemplers berørende Deles, og Cylinderens Hejde, saa at Slidet paa Cylinderen bliver meget lidet, gjor at man neppe behover at lægge ret meget Mærke til den ulige Afslibning, og deels er det en Selvfølge, at da Slidet er bevirket af det næsten uforanderlige Stempel, saa maa Formforandringen af Cylinderen ogsaa blive saalcdes, at Stemplets Segmenter kunne komme ind. Af de forhen anførte Grunde vil man da og iudsee hvorlidet den Indvending har at betyde, at man, hvis man gjor Stemplet af det meest afflidelige Materiale naar det er slidt saaledes, at det bliver ubrugbart, kun har at gjere en nye Garnitur, istedetfor ar man i omvendt Tilfælde maa udbore Cylinderen paa ny, hvilket er langt vanskeligere. Gjor man altsaa Cylinder og Stempel begge saa nøjagtigt runde og cylindriske, og glatte som muligt, afrunder man Stemplets Segmenter lidt paa Kanterne, at de ikke kradse, men kun glide, polerer dem saa godt, man kan, og endeligt gjor Stemplets Diameter saa stor, at alle Segmenter have deres normale Stilling, saa at de udfylde en Cirkel, naar Cylinderen ved Varmen er udvidet saameget, som den bliver, saa troer jeg at man vel opnaaer selv ved Højtryk den sierst mulige Tæthed og næsten ingen Afsiidning. Zeg veed imidlertid ikke endnu Erfaringer at anfsre til Bekræftelse. 461. Stemplets Hsjde er ikke ganske ligegyldigt, thi da alle Dele af Stem- plet maa udove et Tryk, saa kan man antage, at Trykket og altsaa tillige Frictionen og den af den absorberede Actionsmængde omtrentlig er proportionalt med Overfladens Stør- relse, saa at der altsaa er Krafttab ved et hojt Stempel; men paa den anden Side er der Sandsynlighed for, at igjen Tætheden er storre, jo hojere Stemplet er, saa at et hojt Stempel i denne Henseende er fordeelagtigt. Io højere endvidere Stemplet er, desto stivere gaaer det, saa at det hverken ved et noget ffjævt Tryk, fremkommet bed en noget urigtig Centrering, eller ulige Modtryk fremkommet enten ved en nogen ulige Frier kion paa de forffjellige Sider, eller ved en lille Fejl i Stempelstangens Styring uden for Cylinderen trykker saa ulige til Siderne, ej heller Stempelsiangen ulige i Stoppe bossen, hvilket altid er en Ufuldkommenhed, da Utætheder deri lettest opstaae. Tredgold*) gjor paa sin sædvanlige Fa^on et ugrundet theoretisk Raisonnement, der leder ham til at antage, at Stemplet skal have til Hsjde eller Tykkelse | af Stemplets Diameter ved Metalkolber og | ved Hampkolber. Ligesaa Urigtigt som hans Raisonnement er, *) 1. C. pag. 568.