Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

330 ningsaabningen; men dette bør forhindres ved Dimensionerne, der gives Krumtappen og de Dele, der forbinde den og Stemplet, og ingenlunde derved, at Stempelsiangen er saa kort, at dens Hoved siaaer mod Dækpladen. 465. For at lede Dampene ind i og ud af Cylinderen behøves Ledningsror; med Hensyn til disse er da kun at mærke, at de bvr have saa stort et Gjennemsni't, som Omstændighederne tillade, have saa faa og saa vel afrundede Bugtninger, og være saa lidet ujet)ne indeni, som muligt, for at ikke Dampene skulle lide for sior Modstand mod deres Bevægelse, og for at tillige Cylinderen i kortere Tid kan fyldes og tommes. Sædvanligst synder man herimod, og gisr Rorene for snevre. Det er naturligviis ikke muligt at bestemme, hvor stor Diameteren bor være: men neppe tabes ved at give Rorene en Diameter, der i det mindste er | af Cylinderen ved større Maffiner, og 4 ved mindre. De eneste Tab, der kunne foranlediges derved, ffulde være, at Dampene afkjeledes noget mere i de vide Ror, end i de snevre, men ved nt beskytte Rørene ved Omvikling eller paa lignende Maade kan dette Tab næsten aldeles undgaaes. Grouvelle og Jaunez i deres oftanforte Bog dadle meget de snevre Ror, som man sædvanligst giver Dampmaffiner, og paastaae, at det i mange Henseender kan være skadeligt at gjsre Rørene for smaa, men næsten i ingen Henseende, at gjore dem simre, end nød- vendigt. De antage før Mastiner med Damp af 3—4 Atmvsphærer af Middelstørrelse, som f. Ex. 16 Heste, en Diameter af 0m,06 eller næsten 5 Tømmer, og for Lavtryks- maskiner næsten det dobbelte. Ved mindre Maskiner antage de, at Gjennemsnitsarealet bor være noget siorre, end Forholdstallet mellem Hestekraften, og ved siprre omtrent i Forhold ril Hesiekrasten. 466. Hovedroret, der leder Dampene fra Kjedlen til Cylinderen, er sædvan- ligst altid forsynet med en Hane, for at kunne aflukke for Dampen og derved standse Maskinen. Sædvanligst er dette en almindelig konisk Hane til at dreje om. For at denne kan sidde fask og ikke kastes ud ved det ulige Tryk, der opstaaer as Kegleformen, maa den forneden have en paas?rnet Plade. Disse Haner maae, for at have samme Gjennemsnir som Deunprsret, have temmeligt betydelige Dnnenftoner, og have del for en ikke ubetydelig Friction i Hylsen; jeg anseer det derfor for at være bedre at have ligefrem i Roret et meget tætfluttende Spjeld, der viikaarligt kan drejes udenfra ligesom det, der drejes af Moderatoren, eller og heller en Hane med en Plade til at flrue op og ned med en stejl Skrue. I Hovedroret ligger sædvanligst og det Spjeld, ider af Moderatoren drejes for at regulere Mastinens Bevægelse, den saakaldte Drossel klap, der siden nærmere vil blive omtalt.