Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

339 har været anvendt. Fig. 152 bis a er et Gjennemsnit af Dmnpbsssen til den lille Cylin- der igjennem Axen af denne Cylinder, Fig. 152 bis b et lignende Gjennemsnit af Dampr bøssen til den store Cylinder gjennem Axen, og Fig. 152 bis c et transversalt Gjennemr fnit gjennem Axen af begge Dampbosser. Maaden, hvorpaa Dampen udbreder sig, vil let forstaaes, naar man lægger Mærke til, at Fig. a og b have alle Stykker tegnede i samme Stilling medens Fig. c har dem i den Modsatte. Bedst vil maaflee Ledningen sees af Fig. c. I den afbildede Stilling kommer Dampen ind ved s, der og sees Fig. a, gaaer igjennem Regulerhanen k Fig. a, gjennem Hullet q, der, som Fig. a viser, gjennem p gaaer til Overdelen af den store Cylinder. Paa samme Tid kommer Dampen nedenfra den lille gjennem Hullet y, og Nsret n og gjennem Aabningen a,, gaaer til Overdelen af den store Chlinder, medens paa samme Tid gjennem Hullet bt Dampen kommer fra Nederdelen af den store Cylinder, gaaer gjennem Klapventklet og ind i Roret nlZ der føver til Condensatoren. Med Grund kan indvendes mod denne Ledning, at Dampen maa fores gjennem alt for mange Vejninger, saa at den langtfra et saa god, som den Fig. 148 afbildede Ledning. 480. For Ledninger af en ringe Dampmasse ere de saakaldte Haner i Almindelighed nogle af de hyppigst anvendte Organer, stjsndt de, som siden nærmere vil blive omtalt, have adskillige Mangler fremfor de øvrige forhen omtalte Ledningsorganer. En Hane er egentlig fmi een i forskjellig Retning gjennemboret Cylinder eller Kegle, der drejer sig enten continuerligt eller alternativt inden i en passende Hylse, i hvis Vægge ere Gjennemboringer, der staae i Forbindelse med forffjellige Canaler, saaledes at altsaa Keglen ved forffjellige Stillinger af dennes og Hylsens Gjennemboringer aabner eller lukker forffjellige Canaler. Det er da heraf en Selvfølge, at de mulige Commnnicatior ner afhænge of de forskjetlige Boringer i Keglen og dens Hylse. 481. Den simpleste Construction af Hane er naturligviis den ligefrem trans,- versalt gjennemborede Hane, der er tilstrækkeligt bekjendt. Ved den kan da kun hver Gang bevirkes en enkelt Canal, der imidlertid ved en dobbelt .Boring i Hylsen kan dannes mellem to forfljellige Rum, saasom ved en enkeltvirkende Maskine mellem Kjedlen og Cylinderen i een Periode, og mellem Cylinder og Condenfator i en anden Periode. Vores t Hanen ligeledes en dobbelt Boring, saaledes føm Fig. 153, 154 og 155 vise, da kan og tilvejebringes flere Canaler. I Fig. 153, der er en Afbildning af en saakaldt Firegangshane, er det let at see, hvad de forskellige Dele af Figuren betyde, saa at det ikke behover videre Forklaring. Det vil af Figuren ligeledes være indlysende, hvad der vil skee, hvis man drejer Hanen til Hojre eller Venstre en halv Omdrejning; i dette (43*)