Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
Hanen g ester dens Længde, tilligemed dens Hylse, Fig. 179 et Stykke af Optrækket!?,
hvilket tilligemed Klapperne sees transversalt Fig. 180. Det vil af alle disse Figurer
sees, at Dampen forft fra Dampreret strømmer ind mellem Cylinderen og en Mantel,
der omgiver dem begge. Fra dette Num gaaer den først igjennem Hanen f (Fig. 175,
176 øg 177), der af Moderatoren aabnes mere eller mindre eftersom der bruges mere
eller mindre Damp; efter at være gaaet derigjennem træffer den paa den lange Hane g,
der særffilt er afbildet Fig. 178. Denne har to Gjennemboringer, der særffilt ere udtegr
nede sved Siden af Fig. 177; den ene M ud med Spidsen, og den anden højere op,
saaledes som og sees Fig. 178. Den trænger gjennem Aabningen M og derfra enten til
Aabningen d, der gaaer til den oberste Deel af den lille Cylinder, eller til Aabningen e
til den nederste Deel deraf, eftersom Hanen staaer i Stillingen Fig. 176 eller Fig. 177.
Den anden Gjsnnemboring N staaer da saaledes, ot der finder en Communication Sled
mellem den af Aabningerne, der ikke staaer i Forbindelse med Damprsret, og een af
Aabningerne j eller k, saaledes som Fig. 175 viser, i hvilken er en Communication
mellem c og j; af disse gaaer den ene til den nederste den anden til den sverste Deel af
den store Cylinder. I Fig. 175 og 177 er der Communication mellem den nederste Deel
af den lille og. den sverste Deel af den store Cylinder. Paa samme Tid er der Commu-
nication mellem den modsatte Deel af den store Cylinder, og Canalen, der gaaer til Corn
densatoren, derved at een af Klapperne h og hT ere aabne ned til i, saaledes føm t
Fig. 175 mellem k og i. Det vil heraf da sees, at Hanen og Klapperne siaae i saadan
Relation med hverandre, at de maae aabnes og lukkes paa eengang; en Oversigt over
de forstjellige Stillinger af disse og af Excentriknmmets Stilling gives Fig. 181.
485. Disse ere de forstjellige hyppigst anvendte Ledningsorganer, foruden
disse gives endnu en heel Deel Modificationer deraf, hvilke det er unødvendigt her ot
omtale, da man af alle forekommende Tilfælde vil kunne hjælpe sig med de her beskrevne.
Kaste vi et Overblik over dem, da synes det, font om Klapventiler kun ved Maskiner af
over 30—40 Hestes Kraft ville være at anbefale, ved Mastiner af denne Stvrrelse og
derunder synes det, som om Gliderne vilde være at anbefale, og kun ved meget smaa,
især Hsjtryksmaffiner, ved hvilke Dampene have en storre Tæthed, synes det soin om
Hanerne kunne være at anbefale, dog vilde jeg selv ved Maskiner af 4—6 Hestes Kraft
i Almindelighed, hvor ikke særegne Omstændigheder netop gjorde Anvendelsen af Haner
beqvem, foretrække Gliderne, der i de fleste Tilfælde have Fortrin fremfor de andre
Ledningsorganer.