Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

350 lsftes en Vinkelvægtstang F E derved, at Stykket C, der ved Charneren er forbundet med Stangen E, ffydes frem og tilbage, og derved frembringer en øscillerende Bevæ- gelse af Punkter F, hvorved Ledningen indvendigt, (der her antages at besiaae af Glideren, der er afbildet Fig. 146 — 148, ffjsndt den naturligviis lige saa godt kan være hvilkensomhelst anden, der kan afspærre), sættes i en frem- og tilbagegaaende Bevæ, gelse. Den frem- og tilbagegaende Bevægelse af Vognen C, der bevæger sig horizontalt frem og tilbage paa fire Nuller i Conlissen, bevirkes ved Stangen AB, der bevæger sig lodret op ned og er styret ved en Nagle, der gaaer ind i Conlissen, der er betegnet ved Skravering. Stangen har paa Siderne to paaskruede Ophoininger eller Klamper 0111 og PLB, der trykke snart paa Nullen C, snart paa den modsatte. Af Figuren af disse paar stenede Stykker vil det sees, at Principet for dem egentligt er aldeles det samme ved en pro- gressiv Bevægelse, som for den excentriske Skive Fig. 482 ved en omdrejende Bevægelse. Gaaer altsaa Stangen op, efter at være trykket ned lil D, saa staaer F trukket saa højt op, som muligt, eller hvad der er det samme, 1 trykket saa langt tilbage, som muligt, i den Stilling bliver den altsaa, indtil den paa Halvejen af sit Lob naaer til L, hvor den anden Klampe begynder at tage paa, derved begynder at flyde paa Rullen C, og trykke denne noget tilbage; i denne Stilling bliver den altsaa staaende, indtil Bugten L, naaer Nnllen C, og skyder den længst tilbage. Ved Stangens Nedgang bliver Vognen staaende indtil ved H een, og ved Hx en anden Periode begynder. Det vil være indlysende, at de førstnævnte 3 Perioder svare til de tre i Fig. 146, 147 og 148 afbildede Stillinger af Skydeventklet. At ligeledes en Styring uden omdrejende Vevce« g el fe kan finde Sted ved Expansionsmaffiner med flere Cylindre, forstaaes af sig selv. § 6. 494. Den anden Hovedgroupe af Hjælpeorganer, der imidlertid ikke findes ved alle Maskiner, er Condensationsindretningerne. Betydningen af Condenr satl'onsl'ndretningerne er allerede tidligere vkist, og i det Folgende vil det nærmere blive viist, i hvilke Tilfælde Condensation med Fordeel kan undværes, saa at her nærmest vil blive givet en Beskrivelse og Critik over de forstjellige gængse Condensatkonsindretnmger. En Condensator opfylder naturlikgviis saameget desto bedre sin Bestemmelse jo hastigere den afkjoler, thi desto snarere bliver Modtrykket paa Kolben reduceret til det Mindste, det er bestemt til at ffulle blive, og jo mindre Kraft der maa anvendes for at overvinde den Modstand, der gjsres af Condensatorens Hjælpeorganer, Luftpumpe og Koldtvands- pumpe, hvis de begge fandtes, eller een af dem, hvor knn een findes. Desuden kommer