Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

367 bøjede Rsr a og gjennem Sidecanalen b Fig. 193 og 194; gjennem denne Canal og Noret c udledes den og, eftersom Hanen staaer i forfljellige Stillinger, hvilke tydeligst kunne sees af Fig. 199 og 196. I Fig. 196 er Hanen i en saadan Stilling, at der er Communication mellem a og b, saa at altsaa Dampen strømmer ind i Cylinderen; i Fig. 199 et al Communication lukket, saa at Dampen virker med Expansion, og i 194 er der Communication mellem b og c, saa at Dampen strømmer ud af Cylinderen. Maaden, hvorpaa Hanen drejes, vil sees af Fig. 197, 198 og 200. Hanen drejes ved Hjælp af de to Stykker Tandhjul 1 03 2, af hvilke 1 er anbragt paa den tyndeste Ende af Hanen; Stykket 2 svinger derved, at gjennem Hullet 3 gaaer en Stang 4 (Fig. 200), der bevæger sig frem og tilbage. Denne sidste Bevægelse bevirkes af Excentrikumrnet, der da Tappene 5 kun tillade en frem- og tilbagegaaende Bevægelse, flyder en Ramme frem og tilbage. Excentrikummet selv sidder fast paa Stangen, der ved en Keglehjuls, udvepling fra Svinghjulsaxen sættes i en horizontal omdrejende Bevægelse, ved hvilken den gjor een Omdrejning ved een Op, og Nedgang af Kolben, og altsaa i samme Tid eengang ffyder 4 eengang frem og tilbage. Den særegne Figur af Rammen og Excem trikummet bevirker den behørige rykvise Bevægelse af Hanen, saa at den lukker sig naar Kolben har fuldendt en Deel af sit Lob, og altsaa Dampen faaer Tid til at virke med Expansion. Da Cylinderen foroven er aaben, kan Stempelstangen gjerne med. et Led nede i det hule Stempel, saaledes fom og Figuren viser, gaae til Siden, for at folge Krum- tappen, ved hvilken den opr og nedgaaende Bevægelse forandres til omdrejende. For at føre Stemplet tilbage naar Dampen har ført det op, er ved G anbragt en Vægt, der er tilstrækkelig stor. Ved Hjælp af en excentrisk Skive R drives Alimentationspumpen Q. 511. Enkeltvkrkende Lavtryksmafliner ffjelne sig i den ydre Form aldeles ikke fra dobbeltvirkende, og kun Indretningen af Ledningen, der forhen er omtalt, er i begge Mastiner forffjellrg, saa at det, da allerede et Gjennenrsnit er givet af en dobbeltvirkende .Watts? Maskine, ikke er nødvendigt at give nøgen Afbildning af en enkeltvirkende. En Afbildning findes ivvrigt hos Tredgold PL XIV., ligeledes findes hos Farey Afbildninger af flere af Watt og andre udforte enkeltvirkende Mastiner, og til disse Afbildninger hen- vises. Disse Mastiner bruges kun ligesom de atmosphæriffe Mastiner i det Tilfælde, at der findes en ulige virkende Last, især hvis den tillige er af saadan Beskaffenhed, at den kan tjene fom Comravægt, saaledes som Eqvkpagen til en Pumpe. Man har derfor endnu i den nyere Tid fundet Regning ved at bruge enkeltvirkende Mastiner med Lavtryk, skjondt det indsees, at deres Cylindervide ved samme Virkning maa blive stsrre, end ved dobbeltvirkende Maskiner.