Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

378 allene alternerende Bevægelse uden ved saadanne Arbejdsorganer, hvor det ikke kommer an paa nogen jevn Bevægelse, eller hvor Modstanden er af den Art, at den voxer naar Maskinens Hastighed voxer, saa at den paa en Maade selv regulerer, og at man undertiden finder det hensigtsmæsigere, stjsndt man lader Arbejdsorganet virke med en alternerende Bevægelse dog at tranformere allene for at kunne anvende Svinghjul og Centrifugalpendul, eller i det mindste Svinghjul. Fig. 184 viser en saadan Maffine udført af Watt*); af en anden Maffine efter Woolfes System findes en særdeles smuk Afbildning hos Leblanc Dessin des machines pi. 60, men jeg antager det for tilstrækkeligt at give et Exempel, da allerede forhen een Maskine »den al Omdrejning er afbildet. Den afbildede Figur vil uden videre Forklaring forstaaes, naar man erindrer, at Ledning og Styring allerede forhen er beffrevne. §. 16. 523. Ved de fleste Maffiner, der hidtil ere afbildede, forandres Stempels stangens opr og nedgaaende Bevægelse til en oscillerende ved det saakaldre Parallelogram, samt Balancieren til oscillerende, øg derfra igjen til omdrejende; det vil imidlertid i Læren vm Mellemorganerne blive viist, at den samme Transformation ogsaa kan bevirkes paa flere andre forffjellige Maader, af hvilke og adskillige have været anvendte ved Damp- maskiner. Ved nogle Maffiner f. Ex. Evans **) samt en heel Deel især franste f. Ex. af Valcour o. fl., hvilke alle findes afbildede i forffjellige Aargange af Bulletin de la societé d’Encouragement findes el Slags Survogat, om jeg saa kan sige, for Balancier og Parellelogram, der paa en Maade ere masserede; men jeg finder ikke at disse Constructioner have væsentlige Fortrin for de sædvanlige, saa at jeg ikke nærmere vil omtale dem. Skjsndt Læren om Bevægelsens Transformation aldeles ikke henherer her, kunne vi dog gjerne anticipere saameget, at een Maade at transformere paa er den, som Fig. 210—213 viser, ved at lade Stempelstangen være styret derved, at den foroven har en Tværsiang, ved hvilken den er styret i to Opstandere, hvori befinde sig Coulisser, i hvilke igjen een paa Tværstangen befæstet Skyder bevæger sig op og ned i en ret Linie. Tvcerstangen tjener tillige som Befcestelsespunkt for to Traksiænger eller Skagler, der gaae ned til en enkelt eller dobbelt Krumtap, hvis Bugter natnrligviis ligge i samme Plan. Man har en heel Deel forffjellige Constructioner af saadanne Maffiner, blandt *) Trcdgold 1. C. p. ♦*) Manuel du conslructcur etc. trad, par Doolitic, og derfra hos Christian Pl. 29.