Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

410 sidder fast paa en omdrejende Hjulkrands. Lad f. Ex. a i Fig. 222 være en saadan Huling, og b een paa Krandsen d befæstet Vinge; lad endvidere Dampen strømme ind ved e l den ovennævnte Huling, saa vilde b vige, og d altsaa omdreje sig saafremt paa samme Tid paa Reversen af b fandt et mindre Tryk Sted. Det er indlysende, at dette ikke kan bevirkes alene derved, nt en anden Vinge f anbringes og Dampen flaffes en Udvej e til Condensatoren; thi Dampen virker paa begge Vinger og det i modsat Nett ning, saa at d bliver ubevægelig; der maa altsaa sorges for, nt Trykket paa Reversen bestandigt bliver mindre, end paa Adversen, og dette er det, at man har sogt at bevirke paa flere forffjellige Maader. Watt troede allerede 1782 paa en ganske simpel Maade, ar lose Problemet saaledes: a (Fig. 223) er den indre mobile Cylinder, og b den ydre ubevægelige, c er det ringformige, ved Sidevægge damptæt aflukkede Mellemrum; ved b sidder den rundt om med Garnitur forsynede Vinge d; e er en elastisk ligeledes tæt sluttende Klap. Igjennem f fores Dampen ind, og ved g gaaer den til Condensatoren. Have altsaa 6 og e den i Figuren antydede Stilling, saa trykker Dampen paa Vingen <i, og denne gaaer til Siden i Pilens Retning, medens Dampen tillige trykker e tæt til. Paa denne Maade kommer Vingen til e, som den trykker tilbage i Fordybningen h, saa at altsaa for øjeblikket ingen Tilsirsmmen, men kun en Udstrsmmen af Damp finder Sted; men har Apen et Svinghjul, saa vil dette fore Vingen videre, saaledcs at Dampe kunne strømme ind i Cylinderen. Watt udforte efter Farey*) flere saadanne Maskiner, men de bleve alle inden kort Tid ubrngelige derved, at deels Garnituret blev utcrr, deels de andre Steder, der bevægede sig paa hverandre, og endeligt spildtes og en heel Deel Damp ved hver Forbigang. En anden lignende Maffine af Cocke er afbildet Fig. 224 og vil let forstaaes, uaar man kun lægger Mærke ril, at Dampen strømmer ind ved c, og ved d gaaer til Condensatoren; Klapperne kunne lægge sig i Fordybninger i det omdrejende Hjvl, og derved gaae igjennem ved A og B, men neppe ville Klapperne kunne holde tætte; Maskinen har aldrig, saavidt jeg veed, været anvendt. En Maffine, paa hvilken Wilberford erholdt Patent, er afbildet Fig. 225. Ved den har den indvendige Tromle a kun een Vinge b; ved Hjælp af 2 Haner i og i,, der sees i Figuren, strømmer Dampen afvexlende, esterat Tromlen har gjort en halv Omdrejning, ind i Condensatoren. Staae Hanerne fom i Figuren, da strømmer Dampen ind ved n og ud ved o, og Vingerne bevæge sig i Retningen af Pilen; siden efter antage Hanerne en anden Stilling, og Dampen ström» mer ind ved g og ud ved x; i og ix ere Metalgarm'tmer. Omtrent lignende ere næsten *) Treatise on the Steam engine, pay. 752.