Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

29 sig paa det nærmeste i en ret Linie, fljsndt ethvert Punkt under fln hele Bevcegelse ind- til det kommer tilbage til sit oprindelige Sted uaturligviis beskriver en af rette og kramme Linier sammensat Bane. Deeltager et Punkt i flere Bevægelser, da kan det, som det t den rationelle Mechanik er viist med Hensyn til de forskjellige Rum, til hvilke Bevægelsen refereres, siges at gjennemlobe ffere forskjellige Baner, saa at det uaturligviis ogsaa maa forst fast- sættes for man taler om Bevægelsen af et Punkt i en Maskindeel med Hensyn t:l hvib fet Rum man betragter Banen. Anmærkning. Efter dette er det da indlysende, at man kun efter flere tilføjede , Betingelser kan sige hvilken Linie et givet Punkt i en Maffindeel beskriver, eller hvilken Bane Maffindelen i sin Totalitæt har. At inddele Mafkinorganerne efter deres forffjelr lige.endnu mindre muligt da deres forfljellige Dele ikke altid have den samme Bevægelse. Zeg kan desaarsag ikke folge Hachette *) Lanz og Betancourt **) og flere, naar de ville classificere alle Maskinorganer efter den Forandring i Bevægelse, som de frembringe, og giore dette til en Znddelingsgrund for et System. Det lader sig ikke nægte, at en stræng tabellarisk Form derved lader sig opnaae; men deels er det ofte vanffeligt at sige hvad der kan ansees for en Maffindeels egentlige Bane, deels komme Organer, der have den meest forskjellige Bestemmelse og udfore de meest forfljellige Funktioner til at staae ved Siden af hverandre, og man synder saaledes mod den vigtige logiffe Regel, ikke at vælge sit Znddelingsprincip efter noget Uvæsentligt, deels maa man for at behandle Maffinlæren paa denne Maade conseqvent udelade Organer, der flet ikke have Indflydelse paa Banen, saaledes som virkeligt ogsaa især Betancourt har gjort, thi Svinghjulet s. Ex. omtaler han flet ikke, ligesaalidet en Hestegang og fiere andre. " §- 3. 44. Bedre forekommer det mig derfor at tage Hensyn til de statiske Betim gelser, under hvilke Bevægelsen steer, naar man vil almindeligt omtale de mulige Bevær gelsers Beskaffenhed. Enhver Besianddeel, der bevæger sig, er enten bundet til at blive paa en fast Axe, der da enten kan være at ansee som relativ bevægelig eller ubevægelig, eller til at blive paa en givet Overflade. I forste Tilfælde kan det da ingen anden Bevægelse have, end en Axedrejning, saa at med Hensyn til et Rmn, der deeltager i alle ') Traité élementairc des Machines, Paris 1828. “) £ssai sur la composition des Machines.