Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

33 periodiff. Antager man ved en regelmæssig periodiff Bevægelse som Tidseenhed en saa lang Tid, som der er nødvendig for at fuldbyrde en enkelt Cyklus af Periode, da kan man for alle Multipla af denne; men vel at mærke ingenlunde strcengt rigtigt for andre Tidsrum i reen phoronomist Henseende betragte Bevægelsen som jevn, og altsaa angive som Middelhastighed den jevne Hastighed, med hvilken i lige Tider et lige saa stort Rnm vilde gjennemlobes, som der gjennemlobes med ujevn Hastighed. Man behover da aldeles ikke at lægge Mærke til Accelerations eller Retardationsloven for Bevægelsen. Anmærkning. Det fortjener maaskee her at gjsres opmærksom paa, at man ved at bestemme det gjennemiobne Rum af Hastigheden og Tiden maae væve vis paa, at Hastighedens Lov ikke paa Grund af de Kræfter, der foranlediger den, forandrer sig i den givne Tid. Saaledes f. Ex. ter man ikke ffutte, at man, fordi man med en Hest kan kjore en Miil i Timen ogsaa kan kjore 10 Miil i 10 Timer. §. 4. 52. De forffjellige Mastin dele i een og samme Maskine, kunne have, ikke allene en forffjellig Jntensitæt af deres Hastighed; men ogsaa en forffjellig Hastigheds Lov; een Deel kan bevæge sig med jevn Hastighed, medens en anden bevæger sig med en ujevn. Herved kunne imidlertid to Hovedtilfælde bemærkes: enten nemlig ere Delene saaledes forbundne med hverandre, at den ene ikke kan bevæge sig, uden at den anden ogsaa bevæger sig, og i dette Tilfælde maa da nodveudigviis den ene Deels Hastighed være en Function af den anden Deels og af Maffindelenes Form; eller en Maffindeel kan ved at Isses ud af Forbindelsen meddeles en uafhængig Bevægelse, i hvilket Tilfælde da begge Maffindeles Hastighed saalænge disse Perioder vare, ikke kunne ansees som Funcr kioner af hverandre. Exempler paa saadanne Bevægelser have vi i Rambukke, Hammer- vierker, Stampevcerker o. s. v. (5)