Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

 32 bestandig boxende eller aftagende Bevægelse. I det Folgende vil noermere blive vrist Aarr sagen, hvorfor Mastiner, naar de sættes i Bevægelse nnor de have været i Hvile, bevæge fig med en boxende Hastighed, indtil de efter en kort Tids Forlob naae en vis Hastighed, som de beholde indtil de igjen standses, hvilket oste skeer ved en aftagende Hastighed. §. 2. 49. Ved den periodkffe Bevægelse kunne med Hensyn til Periodicktæten flere Tilfælde indtræffe. Enten finder kun een Periode Sted, saaledes, at et vist Punkt i den den Tid, der forløber fra et Minimums eller Maximums Opnaaelse til et andet g-en- nemlober et lige stort Rum, saaledes som ved Pendelbevægelsen, eller flere Perioder finde Sted af ulige Varighed, saaledes, at der vil i enhver af de særskilte Perioder gjennemr lobes et lige Rum; men at der dog ikke mellem hvert Minimum forlober lige Tid. Et Epempel herpaa have vi f. Ex. i Stampevcerker, hvor Stamperen vel hvergang bruger omtrent lige Tid til hvert Fald, og lige Tid for at loftes; men derimod gjerne kan falde hurtigere eller langsommere, end den loftes; ligeledes have vi Exempler i flere Excentrica o. s. v. I Maffiner, der bruges ti! Fabrikarbejde, forekomme ofte højst conplir cerede periodiske Bevægelser. § . 3. 50. Hastigheden med hvilken en Mastkndeel bevæger sig, bestemmes naturligt bus paa samme Maade som enhver anden Bevægelse. Ved en progressiv Bevægelse kan vel som oftest intet Punkt af en Deel have storre Hastighed end et andet; men dog ikke altid er dette Tilfældet, thi ved krumliniede progressive Bevægelser kunne ofte, nogle Punkter i samme Deel beskrive et større Num, end andre. Ved en roterende Bevægelse kan Hastigheden, som her maa ansees som bekjendt, angives beels ved den virkelige eller den progressive Hastighed, deels ved Vinkelhastigheden eller Rot a ti o ns hastigheden. En Maade at angive Vinkelhastigheden, der hyppigst anvendes ved Maffiner, er at angive hvormange Gange en roterende Mastindeel drejer sig om i en givet Tid, eller ved en oscilerende hvormange Sving den gjsr i en givet Tid. Hvorledes disse forffjetlkge Hastighedsbestemmelser kunne reduceres til hverandre, maa her ansees som bekjendt. 51. Hvad for en Tidsstorrelse der ved en sevn Bevægelse antages som Een,' hed kan fom bekjendt være ligegyldigt naar deraf kun skal bestemmes hele det i en givet Tid gjennemlobne Rum; ikke saa derimod ved den ujevne Bevægelse især ved en