Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
§. 9.
Betragter man Bevægelsen mellem to Tidspunkter^ hvor Hastighederne enten
have været Nul, altsaa ved Bevægelsens Begyndelse og Ende, eller mellem to Tidspunkter,
da Summen af de levende Kræfter have erholdt den samme Værdie, hvilket, hvis Mast,'nr
delenes Vcegt er forblevet uforandret, vil finde Sted, naar Hastighederne ere lige, saa vil
da det, der staaer paa den anden Side af — er — 0, ds — dslz eller altsaa
vil den Actionsmængde, som enhver af Kræfterne have meddeelt, være lige.
Denne Sætning er Prineipet for Actionsmængdernes Forplante
ning, da saaledes, hvis man betragter Bevægelsen fra Hastighedernes Begyndelse til deres
Ophor, eller mellem Tidspunkter, i hvilke de vare lige, Modstandene have consuweret
Vevcegerens hele meddeelte Actionsmængde.
91. Hvis altsaa i en Maffine Kraften kun gjennem flere Mellemled virker paa
Modstanden, da vil, hvis man ikke tager Hensyn til de fladelige Modstande, Nyttelasten
modtage hele Bevægerens meddeelte Attionsmcengde. Bevægerens Virkning ffeer paa det
saakaldte Modtagelfesorgan, hvis dette nu ikke »middelbart tillige modtager Modstan-
dens Action, saa er den Modstand, det lider, foranlediget af den næste førte Mastindeel;
men ingen Modstand kan tænkes uden at en Kraft virker med samme Styrke imod den, saa at
det næste Organ modtager af Modtagelsesorganet et lige saa stort Tryk, som det udover mod
det foregaaende. I Hovedsagen kan Forplantningen ffee paa to Maader, enten nemlig ere
de to Punkter, der trykke eller trække, forbundne med hinanden, saaledes at den Vej ds,
som Modstanden gjennenrlLber ved det forste Organ, er for det næste ogsaa ds;
de to Punkter ere ikke fovbuflbne;, men de Legemer, til hvilke de hore, glide
paa hverandre medens de udøve et Tryk, saaledes at de elementaire gjennemlvbne
Rum ikke ere de samme. I det forste Tilfælde er det da af sig selvindlysende, at
den Actionsmængde, fom det andet Organ udøver paa det forende, er tillige dets egen
positive Bevcegkraft. I det andet Tilfælde er den Krast, der virker paa Maskinens andet
Led, og som reagerer paa det forsie, nødvendigviis normal paa de berørende Overflader, hvis
man ikke tager Hensyn til Frictionen mellem dem. For at beregne den Actionsmængde, som
det forste Organ meddeler paa denne Maade det andet, gjore vi bedst Brug af Udtrykket
/F df, hvis Betydning forhen er udviklet; da Punkterne, der berøre hverandre, have lige
Hastighed i Retningen af Normalen paa de berørende Overflader eller altsaa i Kræfternes
Retning, saa ere Projectionerne af Buerne, der beskrives i Tiden dt, og ere proportionale
med de lige Hastigheder, ogsaa lige , og følgelig er Modstandens Actionsmcrngde paa det
forende' Organ lige saa stor som Bevægerens positive Actionsmængde paa det forte^ Dette